Side:Det norske rigsraad.djvu/239

Denne siden er ikke korrekturlest
223

sine norske besiddelser holdt en drottsete, som, naar han selv var borte, i disse kunde besørge de løbende forretninger. I et brev fra Sandsvær af 6te December 1356 nævnes saaledes hr. Orm som kong Magnus’s drottsete i Norge.[1] Derimod fører han i en forordning for Island af 18de Oktober 1355 kun titel af kongens secreter.[2] Hvis denne titel ikke grunder sig paa en misforstaaelse, maa den vistnok nærmest betegne hr. Orm som den, der har bevaret kong Magnus’s sekret. I dette tilfælde vil man i den ogsaa have et sidestykke til den titel af secretarius, hvormed hr. Audun Hugleikssøn en enkelt gang omtales.[3]

For øvrigt nævnes hr. Orm ikke ofte og blev heller ikke længe i sin høie stilling, idet han allerede i 1358 blev kastet i fengsel samt et eller to aar derefter henrettet.[4] Hans skjæbne minder forsaavidt om hr. Auduns, – ogsaa deri, at der savnes alle efterretninger om de grunde, som have fremkaldt hans fald. Styrelsen af kong Magnus’s landsdele synes derefter at have været overdragen til dronning Blanche og kong Haakon, naar han selv var fraværende. Den vedblev som regel at føres i hans navn, og næsten alle indberetninger om drabsforhør, som nu kjendes fra disse landsdele, ere for denne tids vedkommende stilede til ham, kun en enkelt gang til sønnen.[5] I kong Magnus’s navn ere saaledes ogsaa alle nu bevarede landsvistbreve fra denne kant af landet i aarene nærmest efter 1355 udstedte, paa en enkelt undtagelse nær.[6] De ere enten beseglede i hans egen nærværelse[7] eller ogsaa i nærværelse af dronningen (vaare kæro pusu Blancee hiauerande).[8] En enkelt gang, da dron-

  1. Dipl. Norv. I, no. 349. I et pavebrev af 25de Febr. 1356 (VI, no. 231, s. 272) kaldes han miles dapifer.
  2. Finni Johannæi Historia ececlesiastica Islandiæ, I, s. 437: Herra Ormr Eysteinsson secreter vor inncigladi. Herved er dog at mærke, at denne forordning ikke er bevaret i originalen, og at der saaledes godt kan tænkes indløbet skrivfeil i den afskrift, hvorefter den er trykt. Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd., I, s. 618.
  3. Smlgn. ovenfor, s. 71.
  4. Annales Islandici, s. 294 og 296.
  5. Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafdeling, I, s. 612 flg. noten.
  6. Kong Haakons landsvistbrev af te August 1359. Dipl. Norv. I, no. 364.
  7. Landsvistbrev, dateret Oslo 25de Febr. 1372. Dipl. Norv. I, no. 416.
  8. Landsvistbreve, daterede Tunsberg 5te Decbr. 1359 og 1ste Juli