8de Januar 1357,[1] som siges at være udstedt med vaare bæstra manne rade sæm nu var neer os i Akershuse. Uagtet texten i denne retterbod neppe er meget paalidelig, synes det dog rimeligt, at der paa denne tid kan være afholdt et raadsmøde i Oslo eller paa Akershus, fra hvilket kong Magnus umiddelbart har begivet sig til egnen om Baahus, hvor han 14de Januar 1357 var i Lødøse.[2] De to norske herrer, Jon Hafthorssøn og Orm Eysteinssøn, som der vare hos ham, have da rimeligvis i forveien været tilstede ved mødet i Oslo og derfra ledsaget ham til landsenden. Retterboden siges at være beseglet af hr. Arne Aslakssøn. Da denne allerede var død kort efter sin ophøielse til biskop, maa hans navn her oprindelig være indkommet ved en afskriverfeil; men dette kan ikke vække tillid til nøiagtigheden af den form, hvori retterboden nu kjendes.[3] I ethvert fald sees det, at kong Magnus ikke i nogen større udstrækning kan have benyttet rigsraadets medvirkning ved styrelsen af sine landsdele, ligesom han neppe heller efter hr. Orm Eysteinssøns fald kan have havt nogen særegen seglbevarer. Hvorledes der i hans fravær fra landet og navnlig under hans lange fangenskab har været forholdt med hans segl i tiden efter dronningens død, vides ikke. Saalænge hun levede, var det derimod rimeligvis i regelen hos hende paa Tunsberghus.
Ved siden af denne styrelse i kong Magnus’s navn alene gaar der imidlertid ogsaa en, som førtes i hans søns navn for de samme landsdele. Der haves saaledes en retterbod for Skien af 16de Marts 1358, udstedt af kong Haakon og beseglet med hans sekret i hans egen nærværelse,[4] medens hans fader har udstedt de to følgende retterbøder for denne by, som nu kjendes.[5]
- ↑ Norges gamle love, III, s. 175 flg. Denne retterbod anføres ogsaa af T. H. Aschehoug (Norges offentlige ret, I, s. 150) som et af de faa exempler paa, at kong Magnus har benyttet rigsraadets medvirkning.
- ↑ G. Styffe, Bidrag till Skandinaviens historia, I, s. 33 flg.
- ↑ Ogsaa med hensyn til retterboden af 1ste Mai 1373 kan der reises tvivl om dateringens rigtighed. Smlgn. P. A. Munch, anf. st., I, s. 614 noten.
- ↑ Norges gamle love, III, s. 178.
- ↑ P. A. Munch antager (anf. st. I, s. 613 noten), at den af kong Haakon udstedte retterbod for Skien, som omtales i retterboden af 1371, maa være yngre end 1365 og altsaa forskjellig fra den af 1358. Dette ligger dog ikke med nødvendighed i retterboden af 1371. Norges gamle love, III, s. 189.
