hans side skulde danne midtpunktet i regjeringen, maaske ogsaa lede denne i de første par aar, forsaavidt kong Haakon endnu muligvis kan være forbleven i nogen tid hos sine forældre. Hertil valgtes da i overensstemmelse med anordningen af 1314[1] hr. Peter Erikssøn, der rimeligvis umiddelbart havde efterfulgt hr. Arne Aslakssøn som provst ved Mariakirken. I denne stilling forekommer han allerede 1353, medens han som kansler først nævnes i begyndelsen af 1358.[2] Noget spor af den unge konges nærværelse i landet haves for øvrigt heller ikke før i 1357, da der tales om en stævning til at møde for ham paa Baahus, hvor han altsaa paa den tid maa have været tilstede.[3] Efter denne tid finder man styrelsen i fuld gang. At der ikke kjendes nogen ældre regjerings-handling, der er foretagen i hans navn, er vistnok kur en tilfældighed. Saasnart han var bleven myndig, maa han rimeligvis hurtigst mulig have faaet sit eget segl, og dermed er da ogsaa den sidste grund til at føre styrelsen i hans faders navn bortfalden. Efter 1358 besørgedes i regelen de kongelige breves og retterbøders besegling, forsaavidt de gik i Haakons navn, af den nye kansler, som tildels sees at have ledsaget kongen paa hans reiser omkring i landet.[4] Imidlertid haves der ogsaa breve, som kun siges at være beseglede i kongens nærværelse, uden at nogen medvirkning af kansleren nævnes.[5]
- ↑ Af denne blev der i August 1364 taget en offentlig bekræftet afskrift. Dipl. Norv. I, no. 368.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 315, 330. I et brev af 27de Oktober 1356 (IV, no. 379) kaldes hr. Peter kun provst; men der gives ogsaa breve fra den tid, da han bevislig tillige var kansler, hvori han kun nævnes som provst. IV, no. 412.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 350.
- ↑ Cod. diplom. monast. Munkaliv. pag. 10, værnbrev af 23de Mai 1363, beseglet af kansleren i kongens nærværelse. Dipl. Norv. I, no. 364, landsvistbrev af 5te august 1359, beseglet af kansleren; no. 376, stadfæstelsesbrev af 4de Septbr. 1362, beseglet af kansleren; no. 378, værnbrev af 22de Februar 1363, beseglet af kansleren (med kongens store segl); II, no. 338, bygselbrev af 8de Februar 1358, beseglet af kansleren i kongens nærværelse; VI, no. 238, retterbod af 22de Febr. 1358, beseglet af kansleren i kongens nærværelse. Norges gamle love, III, s. 176 flg., retterbod af 22de Januar 1358, beseglet af kansleren i kongens nærværelse (sira Pál Asmundarson ritade), – af 15de Juni 1361, beseglet af kansleren i kongens nærværelse, – af 18de Juni s. a., ligesaa. Den sidste retterbod ogsaa trykt i Dipl. Norv. IV, no. 422.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 358, fuldmagt af 5te Februar 1360 for provsten ved Mariakirken, hvorved altsaa kanslerens besegling vilde været
