hos kongen som drottsete og nævnes i enkelte kongebreve som en af dem, der have været nærværende ved disses besegling.[1] Men han har heller ikke da været den beseglende. Hvorvidt Vinalde er vedbleven som saadan ogsaa i nogen tid efter 1366, uagtet han ikke da nævnes i denne egenskab, kan ikke afgjøres. Maaske er han allerede kort efter det nævnte aar gaaet over i en anden stilling, medens seglet er bleven betroet til en anden klerk. Det maa nemlig ansees som sikkert, at der har været andre af disse end Vinalde, som kongen har benyttet som seglbevarer.[2] Da hr. Agmund ogsaa fører sin titel som drottsete, naar han var hos kongen, maa denne hans værdighed have været af en anden beskaffenhed end den, som var overdraget hans to forgjængere, hr. Ivar Rova og hr. Orm Eysteinssøn. Han har neppe i kongens fravær havt saa stor myndighed som disse, idet han navntlig aldrig har havt seglet i sin forvaring, saaledes som hr. Orm. Til hans virksomhed kjendes kun lidet. Formodentlig har den nærmest været rettet paa landsforsvaret; der tales ogsaa om, at han havde ladet gjenopføre et ødelagt sælehus ved Karmsund.[3]
Rimeligvis er hr. Agmund gaaet af som drottsete i eller ved 1371. Unionen med Sverige blev da opløst, og kong Magnus kom tilbage til Norge, hvor han nu blev. De grunde, som havde tvunget hans søn til at have en drottsete, ophørte vistnok nu, da der altid var to konger inden riget. I 1373 kaldes hr. Agmund kun ridder.[4] Raadet fik fra nu af i den tilbageværende del af kong Haakons regjering, heller ikke efter hans faders død i 1374 nogen formand, ligesom der heller ikke udnævntes nogen ny kansler. I 1371 havde kongen sagt til klerken Henrik Henrikssøn, som da enten var eller ialfald kort efter blev udnævnt til provst ved Mariakirken i stedet for hr. Peter Erikssøn, at han vilde lade ham besegle de breve, som
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 410, 412. Suhm, Historie af Danmark, XIII, s. 690. Hr. Agmund beseglede ved disse leiligheder med sit eget segl ved siden af kongens. Naar P. A. Munch paa disse breve har villet støtte en formodning om, at drottseten kan »for en tid« have været seglbeverer (Norske folks hist., anden hovedafd., I, s. 863), da er ingen grund herfor i brevenes udstedelsesmaade.
- ↑ I et brev til kong Haakon af 15de Aug. 1371 spørger Henrik Henrikssøn, om han sculde swa fulla makt hafua med jdro jnzsigli som andre þe klærka hawa hafft som j hawin þær tiltroot. Dipl. Norv. VI, no. 278.
- ↑ Hanserecesse, II, s. 14.
- ↑ Dipl. Norv. III, no. 384.
