de svenske forhold, er det rimeligt, at der i Oslo under kongens ophold der har været afholdt et større raadsmøde for at forhandle om disse. Retterboden af 26de April 1365,[1] der er udstedt i Oslo og beseglet af hr. Vinalde Henrikssøn, nævner intet om rigsraadet; kongen kan heller ikke paa den tid have været i Norge. Derimod har det været antaget, at han om høsten i det samme aar har aflagt et besøg i Bergen.[2] Dette er dog ikke sikkert; i ethvert fald synes man imidlertid at kunne antage, at der paa den tid har været et raadsmøde i Bergen, hvor der er forhandlet om regjerings-anliggender. I et kongebrev af 6te November 1365,[3] beseglet af hr. Vinalde, tales der saaledes om en klage firir varo raade, ikke for kongen og raadet. Derimod forekommer der i den bekræftelse paa Nidaros korsbrødres privilegier, som er udstedt i Nidaros 23de September 1366 og beseglet af hr. Vinalde[4] paa en tid, da kong Haakon neppe der kan have været tilstede, det gamle udtryk, at kongen og hans raad havde seet og læst de tidligere privilegier. Men ogsaa dette brev synes at vidne om, at en del af raadet har været i virksomhed, selv naar kongen var hindret fra at befatte sig med de løbende administrative forretninger,[5] hvilket i aarene nærmest efter 1365 hyppig synes at have været tilfældet. Det var jo ogsaa netop for disse aar, vi have antaget, at en afdeling af raadet har staaet ved hr. Agmund Finnssøns side, medens han som drottsete skulde vaage over forsvaret af det vestenfjeldske.[6]
Der haves ingen retterbøder fra disse aar, og det kan efter forholdene i almindelighed nok antages, at der kun sjelden i
- ↑ Norges gamle love, III, s. 186.
- ↑ P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd., I, s. 773.
- ↑ Dipl. Norv., VI, no. 266.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 388.
- ↑ P. A. Munch har meddelt en oversigt over begge kongers opholdssteder fra 1355 til 1374 (Norske folks hist., anden hovedafd. I, s. 856–858 og II, s. 24, note 2). Tildels beror dog denne paa gjætninger.
- ↑ Smlgn. ovenfor, s. 230. Naar der under Hansedagen i Lübeck 1366 (24de Juni) sendtes skrivelser til erkebiskop Olaf, biskoperne Gisbrikt af Bergen og Botolf af Stavanger, hr. Agmund Finnssøn og brødrene hr. Sigurd og hr. Jon, dictos Haftornssen, for at anmode disse om at anvende sin indflydelse hos kongen for at faa udleveret en del opbragte skibe (Hanserecesse, I, s. 342 flg.), da ligger det ogsaa nær at antage, at de nævnte herrer have været en slags regjerings-
