de hængte sine segl under, da var dette for at vise, at de anerkjendte omnia præmissa cum nostra voluntate, consilio et consensu esse acta et placitata, og at de indestode for overholdelsen.[1]
Samme dag som denne kundgjørelse (5te September 1369) er der ogsaa af kong Haakon udstedt en anden,[2] som han har stillet til venerabilibus in Christo patribus, archiepiscopo Nidrosiensi et ejus suffraganeis, nec non suis dilectis et fidelibus consiliariis, domino Agmundæ Finninzson, dapifero, ac Sigurdo Haffthorsson, omnibusque aliis militibus et militaribus, etiam prefectis, thesaurariis et officialibus suis ceterisqve hominibus suis et subditis qvibuscumque regnum suum Norvegiæ inhabitantibus. Ved dette brev bekjendtgjordes, at der til Pintse 1370 skulde holdes et almindeligt fredsmøde paa Baahus.
Et saadant blev ogsaa afholdt. Da forhandlingerne maaske tildels angik Sverige eller dele af Sverige, vare derved raadsherrer fra begge lande tilstede, og forsamlingen blev saaledes meget talrig. Som tilstedeværende raadsherrer nævnes biskoperne Botolf af Stavanger, Halvard af Oslo, Gotskalk af Linkøping, og Magnus af Hamar, drottseten hr. Agmund Finnssøn, hr. Erik Ketilssøn, ridderne hr. Jon Hjerne, hr. Narve Ingvaldssøn, hr. Ulf Holmgeirssøn og hr. Ulf Jonssøn og væbnerne Haakon Jonssøn, Herman af Owen, Gaute Erikssøn, Lodin Eyvindssøn, Henrik Mikkelstorp, Kolbjørn Ketilssøn, Erlend Philippussøn, Otte Rømer og Gerhard Kind. Alle disse beseglede tilligge med kong Haakon det brev, hvormed han ratificerede den paa Baahus afsluttede femaarige vaabenstilstand med Hansestæderne.[3] Han siger deri, at forhandlingerne med disse vare førte af ham og hans »raadgivere og mænd«, og at han nu antog og bekræftede traktaten cum consensu, consilio et plena voluntate dilectorum et fidelium nostrorum consiliariorum.
Ogsaa efter afslutningen af disse forhandlinger med de tydske stæder forblev kongen i Viken eller i de allernærmeste dele af Sverige,[4] og det er sikkert, at de fleste af de norske
