rigets raad, som nu var hos ham, baade biskoper, riddere og svende, men at han senere vilde foretage forandringer deri, þa wart rikes radh i Norege meira saman komber epter þui som oss mæder þeim kæmer þa til radha. Saaledes kan raadet nu ikke have været stærkt repræsenteret; senere hen maa der imidlertid have været afholdt et saadant møde, som han nu havde stillet i udsigt, og dette er da skeet i Tunsberg. Her udstedte kongen »med sit rigsens raads samtykke« en almindelig handelsordning for det hele rige, som bagefter blev godkjendt af den tilstedeværende almue. Tiden, naar dette skede, kjendes ikke. Dog er der megen sandsynlighed for at henføre det sidste møde til 1380.[1] Fra Oslo drog kongen i 1377 til Nidaros, hvor han 15de Mai »med sine gode mænds samtykke« udstedte en retterbod for skomagerne.[2] Saaledes maa han vistnok der have truffet sammen med en del af sit raad.
Vinteren 1377–1378 synes kong Haakon at have tilbragt i Bergen. I et kongebrev fra denne by af 13de April 1378, beseglet i kongens nærværelse, der handler om en retssag, tales om en klage for konge og raad.[3] Dette behøver dog ikke at forudsætte nogen talrigere forsamling af det sidstes medlemmer. Endnu i midten af Juni 1378 var kongen i Bergen, hvor han da udfærdigede en retterbod om tienden i Jæmteland.[4] I denne siges, at kongen og hans raad havde gjennemlæst en ældre anordning derom, og at den nye skulde gjælde, indtil kongen og hans raad gav en anden bestemmelse, – ganske som i retterboden af 20de Januar 1358. I slutningen af Mai har maaske hr. Narve Ingvaldssøn været tilstede i Bergen hos kongen; han kaldes da dennes »raadgiver«.[5] I 1379 var et større antal af raadets medlemmer samlet med kong Haakon i Marstrand, hvor der som »kongens raadgivere og mænd« nævnes følgende riddere og væbnere: hr. Jon Hafthorssøn, hr. Sigurd Hafthorssøn, hr. Agmund Finnssøn, hr. Erik Ketilssøn, hr. Narve Ingvaldssøn, hr. Jon Oddssøn, hr. Ulf Holmgeirssøn, hr. Ulf Jonssøn, hr. Gynther af Wedhausen, hr. Jon Danssøn og hr. Haakon Eyvindssøn, Haakon Jonssøn, Alf Haraldssøn, Gaute Erikssøn, Erlend Philippussøn og Otte Rømer. Disse
