modtoge tilligemed kongen de af den nye Orknøjarl, Henrik St. Clair, givne løfter om at ville overholde sine forpligtelser.[1] Naar hertil endnu føies det ovenfor omtalte raadsmøde, som maa antages at være holdt i Tunsberg i 1380,[2] kong Haakons sidste leveaar, er dermed rækken sluttet af de større og mindre sammenkomster af rigsraadet i hans regjeringstid.
Af det her anførte vil det vise sig, at kong Haakon VI har benyttet rigsraadets medvirkning ved afgjørelsen af regjerings-anliggender i en meget stor udstrækning, og at han uden noget forbehold har erkjendt dets ret hertil. Dels er denne rigsraadets medvirkning foregaaet paa store møder, som holdtes med en vis regelmæssighed, og hvor fornemlig de sager, som havde en større almen betydning, ere blevne behandlede. Dels har den ogsaa fundet sted paa mindre sammenkomster, hvor kun de nærmestboende mødte, og hvor man maaske ogsaa i regelen nærmest har havt saadanne sager under behandling, som havde betydning for den snevrere landsdel, inden hvilken mødet holdtes. Det sidste gjælder formodentlig især, naar kongen ikke derved var tilstede, medens der ikke kan have været noget til hinder for, at han behandlede endog vigtigere sager, selv om kun et mindre tal af rigsraadets medlemmer var hos ham. Saaledes se vi dette øve en omfattende indflydelse paa rigets almindelige lovgivning og administration, ligesom det staar ved kongens side under hans udøvelse af sin dømmende myndighed.[3] I administrationen griber raadet nu ind paa mange felter; saaledes deltager det endog med kongen i at give taxter for byhandelen og for haandverkernes arbeide.[4] Hvor der handledes om en overdragelse af kronens jordegods til private, har ogsaa raadet hyppig været spurgt, ligesom ved bekræftelse af ældre privilegier og ved forleninger. Ogsaa ved krigsudbud er det blevet spurgt.[5] Imidlertid kan ikke heraf sluttes, at der i alle disse henseender har været en fuldstændig
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 459.
- ↑ Kong Haakon synes at have opholdt sig i denne by i flere maaneder af dette aars første halvdel.
- ↑ En lagmandsdom, der er stadfæstet af kong Haakon meder hans raades samþykt, nævnes i 1373. Dipl. Norv., II, no. 384, s. 295. Landsvistbrevene udstedtes dels af kongen, dels af kansleren eller den, som ved anledningen havde seglet i sin forvaring. Smlgn. Dipl. Norv., I, no. 409.
- ↑ Norges gamle love, III, s. 201, 205.
- ↑ Smlgn. ovenfor, s. 239.
