havde der ikke paa samme tid været baade drottsete og kansler i riget. At der nu udnævntes nye indehavere af begge disse poster, kan maaske have været en følge af dronning Margretes indflydelse og beregnet paa at skaffe hende en paalidelig støtte i raadet. Hr. Henrik synes allerede i kong Haakons levetid at have staaet dronningen nær; han tilhørte kapelgeistligheden, og hans udnævnelse til kansler stemte paa en gang med aand og bogstav i Haakon V.s anordning af 1314. Den tidligere ordning, hvorefter dels drottseten optraadte som seglbevarer, dels seglet var hos kongen selv eller en af det underordnede personale i kancelliet, var en uregelmæssighed, medens dronning Margrete atter indførte den rigtige orden ved at sætte en kansler ind i raadet ved siden af drottseten.
Ved den unge konges hylding, der foregik paa Ørething 29de Juli 1381, maa der være afholdt et almindeligt raadsmøde i Nidaros. Paa dette er saaledes kong Olafs retterbod om Jæmternes friheder (af 29de Juli 1381) udstedt, som det heder med raad og samtykke af drottseten og flere andre gode mænd.[1] Den blev beseglet med kongens, drottsetens og hr. Sigurd Hafthorssøns segl. I retterboden oplyses, at drottseten og flere andre gode mænd af rigsraadet havde svoret almuen over hele Norges rige at holde og lade holde gammel ret og lov paa kongens vegne. Altsaa har der af dem i deres egenskab af formynder-styrelse været aflagt ed paa at ville opfylde kongens pligter paa hans vegne. Foruden denne retterbod kjendes endnu en anden, som er udstedt under dette kongens ophold i Nidaros, om skomagernes friheder i Bergen og Nidaros, af 7de August. Deri omtales ingen andre raadsmedlemmer end drottseten. Med ham har kongen gjennemlæst de ældre breve om samme sag, og med hans raad og samtykke har han bekræftet dem, ligesom retterboden er beseglet med kongens og drottsetens segl.
Umiddelbart efter hyldingen begav en større del af rigsraadets medlemmer sig i fællesskab paa veien til det søndenfjeldske, hvor de træffes samlede i Hornborusund (paa Agder eller i Viken?). Herfra lode de 28de August 1381 udgaa en skrivelse til de tydske stæders udsendinge, som da vare samlede i Skaane,[2] med underretning om, at de havde overdraget
