til dronning Margrete at forhandle med dem om fred og privilegier, som de da skulde kunne have, indtil kong Olaf blev myndig. Brevet er udstedt under biskop Jon af Oslos, drottsetens og Haakon Jonssøns segl. Foruden disse nævnes endnu som tilstedeværende ni andre medlemmer af rigsraadet, nemlig kapelmagisteren, hr. Vinalde Henrikssøn, kansleren, hr. Henrik Henrikssøn, Gaute Erikssøn, Benedikt: Nikolassøn, Henrik Mikkelstorp, Alf Haraldssøn, Jon Marteinssøn, Jon Darre og Agmund Bolt.
Efter kongens hylding synes der i flere aar at have været afholdt regelmæssige større raadsmøder. Om sommeren 1382 vare ialfald flere af rigsraadets medlemmer, derimellem drottseten og kansleren, i Bergen, hvor flere kongebreve udstedtes, hvoriblandt en bekræftelse af Munkelivs privilegier, indtil kongen selv blev myndig.[1] Om høsten 1382 maa der i samme by have været en større sammenkomst, hvor følgende nævnes som tilstedeværende og medlemmer af raadet: biskop Jakob af Bergen, drottseten, »kongens frænde«, hr. Sigurd Hafthorssøn, Apostelkirkens provst, hr. Vinalde Henrikssøn, fehirden i Bergen, Erlend Philippussøn, fehirden i Nidaros, Otte Rømer, fehirden i Tunsberg, Gaute Erikssøn, sysselmanden paa Helgeland, Peter Nikolassøn, lagmanden i Bergen, Jon Aslakssøn, og »flere vore gode mænd«. Med disses samtykke udstedtes der en retterbod om Islandsfarernes told, dateret 27de Oktober 1382.[2] I denne siges, at raadet og kongen, ikke som før kongen og raadet, havde gjennemlæst de ældre breve, og at kongen nu stadfæstede disse med samtykke af sit raad, hvis fleste medlemmer navngives; saafremt kongen og raadet skulde synes, at en anden ordning var mere hensigtsmæssig, tha stande that thiill voruu naade och effter godra manna raade. Retterboden selv siges at være »gjorte under kongens og hans gode mænds indsegl og raade.
Efter denne følger i rækken af de nu bevarede retterbøder en af 26de August 1383 om uformuendes handel og Islandsfareres told, udstedt i Tunsberg, hvor der paa den tid hold-
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 476; VII, no. 310; Cod. diplom. monast. Munkaliv., pag. 10 segv.
- ↑ Norges gamle love, III, s. 915. Retterboden kan ogsaa være udstedt i April 1883. Der paaberaabes i den en ældre anordning af kong Magnus om samme gjenstand med sinum goda raade och sinna goda manna sambthycke, der var stadfæstet af kong Haakon.
