tes et raadsmøde, ved hvilket følgende »biskoper og lærde mænd, riddere og svende« nævnes som tilstedeværende:[1] erkebiskop Nikolas, biskoperne Jon i Oslo, Jakob i Bergen, Olaf i Stavanger og Sigurd i Hamar, drottseten, hr. Sigurd Hafthorssøn, Haakon Jonssøn, Otte Rømer, Erlend Philippussøn, Gaute Erikssøn og Alf Haraldssøn samt flere andre af vore gode mændse, der ligesom de, der opregnedes ved navn, siges at være medlemmer af rigsraadet. Den paa dette møde udstedte retterbod omtaler, hvorledes kongen og rigsraadet havde erfaret, at der klagedes over, at de ældre anordninger ikke overholdtes, som vare givne af kongerne Magnus og Haakon med raad og samtykke af hele deres riges raad. Nu vilde konge og raad (ver oc alt vort rikis raad), at disse skulde overholdes. Retterboden siges at være given med raad og samtykke af alle de ovenfor nævnte rigsraader og udstedt under kongens og deres segl.
Ved St. Hans dags tid 1384 afholdtes et nyt raadsmøde i Bergen, hvor der 23de Juni blev udfærdiget en retterbod om haandverks- og arbeidstaxter, beseglet med kongens, de tilstedeværende rigsraaders, Bergens stads og lagrettens indsegl, i kongens egen nærværelse. Rigsraadernes navne anføres i følgende orden: først drottseten, hr. Agmund Finnssøn, dernæst biskop Jakob i Bergen, Apostelkirkens provst, hr. Vinalde, og kansleren, hr. Henrik Henrikssøn, Haakon Jonssøn, Erlend Philippussøn og Alf Haraldssøn. Retterboden siges at være given med deres samtykke.[2] Sandsynligvis ere flere af rigsraaderne forblevne i Bergen hele sommeren udover. En retterbod af 19de August om handelen og kjøbstæderne i det vesten- og nordenfjeldske Norge er beseglet med kongens og de tilstedeværende »gode mænds« indsegl, hvilke opregnes i følgende orden: biskop Jakob i Bergen, drottseten, provsten, hr. Vinalde, Erlend Philippussøn og Alf Haraldssøn og alle de andre gode mænd, som her nu vare hos os«.[3] Den sidste formel betegner neppe andet, end at de have været samlede til et raadsmøde, idet dette, naar retterboden er kundgjort i kongens navn, ikke vel kunde udtrykkes anderledes end med den en gang hævdvundne formel,
