Side:Det norske rigsraad.djvu/271

Denne siden er ikke korrekturlest
255

myndig, med sit fyldte femtende aar. Dette gjorde foreløbig ingen forandring i den hidtil bestaaende ordning, hvorimod det kan være tvivlsomt, om det har været tanken, at denne uforandret skulde vedblive, naar kongen var bleven høitidelig erklæret myndig. Under Hansedagen i Lübeck i Juli 1386 talte dronning Margrete om, at hun havde vigtige forretninger i Norge, og at hun af hensyn til disse ikke kunde komme til den forsamling, som var berammet til afholdelse i Vordingborg, senere end den 15de September; men til den lovede hun, dat koning Olaff und se und ere rat van beyden riken, alse Denemarken und Norweghen, to deme daghe komen willen. Rimeligvis have disse hendes vigtige forretninger, som hun saaledes skulde have i Norge, netop angaaet hendes søns overtagelse af rigets styrelse paa sine egne vegne, og det er da formodentlig i den samme anledning, hun har villet have medlemmerne af det norske raad ned til Danmark.[1] Imidlertid kunne neppe mange af disse, om overhovedet nogen, der have indfundet sig, og heller ikke kom dronningen og kongen til Norge. Saaledes vedblev rimeligvis hr. Agmund Finnssøn at være drottsete i hele den tilbageværende del af kong Olafs styrelse, indtil denne døde i Juli 1387. Ligeledes beholdt kansleren sin stilling.

    rimeligvis har truffet sin moder og har fulgt hende til Danmark. Det ovenfor omtalte udtryk i annalerne kan, hvis man antager, at kongen overhovedet ikke tidligere har forladt Norge efter Juli 1381, og hvis det virkelig tør henføres til 1382, blive saa meget mere forklarligt. Imod det ovenfor anførte kan maaske indvendes, at retterbøderne fra 1381, der ere udfærdigede paa et sted, hvor kongen selv var tilstede uden sin moder, ikke ere beseglede af kansleren. Men det maa erindres, at der rimeligvis endnu paa den tid ikke kan være forfærdiget et storsegl. Smlgn. P. A. Munch, anf. st., II, s. 123, noten. Ved ingen af de følgende retterbøder af kong Olaf vides, at han har deltaget i udstedelsen. Han var igjen i Norge i vinteren 1384–1385, denne gang ledsaget af sin moder. Dipl. Norv. II, no. 487. 488. Men hvorvidt han var tilstede under raadsmødet i Bergen, kan være tvivlsomt. Smlgn. ovenfor, s. 251 flg. I Juni 1384 var neppe kongen i Bergen, hvor kansleren da var; i August var kansleren i Tunsberg, og hvis kongen da har været i Bergen, kunde han ikke anvende den fremgangsmaade, som benyttedes i 1382. Ved de andre raadsmøder, som nu kjendes, har kongen ikke været tilstede, og saaledes bliver aaret 1382 det eneste, hvori kongen har kunnet optræde alene med drottsete og kansler. Det maa ogsaa erindres, at Huitfeldt (Kong Olaf o. s. v., s. 27) siger, at kongen i 1381 blev i Norge næsten hele aaret over.

  1. Hanserecesse, II, s. 385, 390.