Side:Det norske rigsraad.djvu/272

Denne siden er ikke korrekturlest
226

Imidlertid kjendes der ikke meget til deres og rigsraadets forhold i denne tid. Der haves et værnbrev, som er udstedt og beseglet af kansleren i Oslo 14de April 1386, hvori der ikke er taget det sædvanlige forbehold om, at det kun skulde have gyldighed, indtil kongen blev myndig.[1] Fra Marts 1387 haves der en af kansleren i kongens navn udstedt og af ham beseglet stevning, hvori siges, at der var indgivet en klage for konge og raad.[2] Om høsten 1386 var der et raadsmøde i Bergen, hvor drottseten 8de Oktober med raad og samtykke af de tilstede værende medlemmer af kononghsens raade tildømte Hafthorssønnerne en del gods paa Hetland.[3] Ved denne leilighed nævnes ikke kansleren; maaske har han været hos dronningen i Vordingborg og der forhandlet om, hvad der videre skulde gjøres med hensyn til kong Olafs heitidelige myndigheds-erklæ- ring og den endelige ordning af styrelsen. Den unge konges død gjorde imidlertid alle aftaler overfladige, som derom kunne være trufne.

Ved kong Olafs død befandt riget sig i en stilling, hvori det aldrig før havde været, nemlig uden nogen thronarving. Rigsstyrelsen maatte derved betragtes som tilfaldt rigsraadet, uden at for øvrigt noget lovbud kunde siges at hjemle denne ordning. For dronningens vedkommende var al ret til at udøve en saadan myndighed ophørt med hendes søns død. Hun kunde imidlertid gjøre regning paa den kjærlighed, hvormed det norske folk, efter alt hvad derom vides, maa have omfattet hendes søn som den sidste repræsentant for den gamle kongeæt. Forsaavidt kunde hendes udsigter til at beholde sin plads i spidsen for rigets styrelse endog betragtes som noksaa gode. Men der maatte hertil først udfordres en formelig beslutning, der enten for bestandig eller indtil videre overdrog styrelsen til hende. Det var efter hirdskraaen erkebiskopen, der i et tilfælde, som det nu indtrufne skulde varetage alt fornødent til at besætte thronen ved valg. Den daværende erkebiskop var Vinalde Henrikssøn, en mand, der allerede tidligere havde staaet kongehuset nær. Han var netop i Danmark og deltog

  1. Dipl. Norv. III, no. 466. Om det stadfæstelsesbrev, som er udstedt i kong Olafs navn med drottsetens raad og samtykke (II, no. 504), gjælder det samme, saaledes at det rimeligvis ogsaa maa henføres til denne tid.
  2. Dipl. Norv., II, no. 501.
  3. Dipl. Norv., I, no. 501.