kansler«, hr. Henrik Henrikssøn.[1] Den 6te Marts forlenede dronningen Benedikt Nikolassøn med forskjellige landskaber med raadhæ oc samþykt varra ok rikissens j Noreghe raadgiafuara. Som saadanne nævnes erkebiskopen med biskoperne Eystein i Oslo, Olaf i Stavanger og Sigurd i Hamar, Haakon Jonssøn, Gaute Erikssøn og Jon Marteinssøn, som med dronningen beseglede brevet i hendes nærværelse.[2] I det brev, hvormed dronningen paa kronens og erkebiskopen paa kirkens vegne stadfæstede en dom, paaberaabes derimod ikke nogen medvirkning fra rigsraadets side.[3]
Der findes ingen oplysning om den maade, hvorpaa det ved denne leilighed er bleven bestemt at ordne den norske rigsstyrelse, naar dronningen var fraværende fra landet. Herom maa der imidlertid nu være truffet en aftale mellem hende og medlemmerne af det norske rigsraad. Denne er dog i ethvert fald kun bleven en foreløbig, da der snart efter ved det endelige kongevalg maatte træffes en ny og endelig ordning. I mellemtiden havde man maaske ikke en gang en kansler, der kunde optræde som den øverste leder af retsvæsenet, da nemlig hr. Henrik Henrikssøn omtrent ved denne tid afgik ved døden. For øvrigt hengik der ikke lang tid, forinden der foretoges valg af en ny konge.
Heller ikke denne gang holdt man sig den gamle lovgivnings bestemmelser efterrettelige. Gjennem dronning Margretes udnævnelse til midlertidig rigsstyrer var det ogsaa overdraget hende at indkalde det møde, paa hvilket kongevalget skulde foregaa, og hun vendte sig derved til rigsraadet. De gamle former bleve nu endog tilsidesatte i den grad, at mødet holdtes i Helsingborg.[4] Uagtet det saaledes foregik langt udenfor rigets grænser, var det alligevel talrig besøgt. De, som mødte, vare følgende: erkebiskop Vinalde, Orknøjarlen Henrik St. Clair, biskoperne Jakob af Bergen, Eystein af Oslo og Olaf af Stavanger, hr. Malise Sperra, Haakon Jonssøn, Otte Rømer, Erlend Philippussøn, Gaute Erikssøn, Benedikt Nikolassøn, Agmund Bolt, Jon Darre, Nikolas Galde, Peter Nikolassøn, Finn Gyrdssøn, Thoralde Sigurdssøn, Gudbrand Erlingssøn, Herleik Aasulfssøn og Svale Rømer,
