flere landsvist-breve. Disse er udstedte efter den sædvanlige formel, uden at raadet deri omtales, og med bemærkning om, at brevet er beseglet af provsten ved Mariakirken, hr. Arne Sigurdssøn, den kongelige kansler.[1] Nogen drottsete er neppe bleven udnævnt, og kansleren maa saaledes have været den, som ledede raadets forretninger, medens maaske erkebiskopen havde den største indflydelse. Det er muligt, at det netop har været ham, som har forhindret, at der udnævntes en ny drottsete.
Efter 1389 forekommer der i et par aar ingen efterretning om, at der har været afholdt større møder af rigsraadets medlemmer. Heller ikke haves der mange oplysninger om maaden, hvorpaa forretnings-ordenen inden riget var ordnet i denne samme tid. Enkelte breve ere udstedte af dronningen i hendes eget navn uden at nævne kong Erik; disse angaa tildels de dele af landet, som allerede i kong Haakons tid havde været hende overdragne i morgengave, og hvis besiddelse end yderligere var hende tilsikret i 1389.[2] Et brev til Jæmterne, som dronningen udstedte i 1389,[3] er givet af hende som svensk dronning, idet hun kundgjør, at hun har taget erkebiskopen af Upsala under sit værn. Da dronningen i 1389 under sit ophold i Helsingborg stadfæstede og forøgede de friheder og gaver, som tidligere vare tilstaaede biskop Jakob i Bergen, var dette ogsaa for en del af hensyn til den tjeneste, han i fremtiden skulde vise hende og kong Erik. Brevet er udstedt i dronningens navn, men under hendes og kong Eriks indsegl.[4] Om raadet nævnes intet. I kong Eriks navn ere de ovenfor omtalte landsvist-breve udstedte ved kansleren. Ligesaa haves der to andre breve i hans navn, ved hvis udstedelse han maaske har været tilstede.[5] I dem omtales ingen kansler. Det ene er et ledings-udbud, dateret Oslo 2den Marts 1393, det andet en befaling om visøren i Gudbrandsdalen, dateret Akershus 16de Januar 1394.[6] I dette omtales en klage, der er indgiven for kongen og raadet, og de,
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 529, 548; III, no. 489; IX, no. 185; X, no. 88.
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 528. Det samme gjælder maaske ogsaa IV, no. 586. I disse tilfælde anvendtes dronningens sekret. – Ogsaa i udkastet til unionen i Kalmar er dronningens ret til fremdeles at beholde sin morgengave paa ny tilsikret hende.
- ↑ Dipl. Norv., V, no. 341.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 514.
- ↑ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafdeling, II, s. 367.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 535, 539.
