som ikke vilde gjøre, hvad deri blev paabudt, indstevnedes til at møde i Oslo for kongen eller for raadet, saa mange af dette, som til den tid kunde være tilstede, og lagmanden.
Det sidste brev er egentlig det eneste, som giver nogen oplysning om den maade, hvorpaa administrationen var ordnet i denne tid. Det viser sig deraf, at raadet maa have havt fuldmagt til at besørge ialfald de løbende forretninger under kongens fravær, og at dertil ikke udkrævedes et fuldtalligt møde. Hvorvidt kongen var i Norge vinteren 1393–1394, kan ikke sees; maaske er det ikke engang rimeligt. I ethvert fald maa ved nytaarstid en del af raadet have havt en sammenkomst i Oslo eller paa Akershus. For øvrigt er der ingen grund til at antage, at der i denne tid sjelden har været holdt raadsmøder. Styrelsen har rimeligvis fremdeles gaaet sin gang i de samme former, som under de foregaaende regjeringer havde vundet hævd, hvad nu var saa meget mere nødvendigt, som ialfald dronningen kun yderst sjelden kom til landet.
Et af disse hendes besøg, maaske det eneste i tiden mellem 1388 og 1397, fandt sted i begyndelsen af 1392, da hun og maaske ogsaa kong Erik kom til Oslo, hvor der da holdtes et møde af rigsraadets medlemmer, som derved havde indfundet sig temmelig talrig. Som tilstedeværende nævnes ved denne leilighed erkebiskop Vinalde, biskoperne Jakob af Bergen, Eystein af Oslo, Sigurd af Hamar, Halgeir af Færøerne, Gaute Erikssøn, Jon Marteinssøn, Otte Rømer, Benedikt Nikolassøn, Alf Haraldssøn, Agmund Bergthorssøn Bolt, Brynjulf Jonssøn, Jon Darre, Haakon Stumpe, Jakob Fastulfssøn, Nikolas Galde, Finn Gyrdssøn og Herleik Aasulfssøn. Derimod nævnes ikke kansleren som tilstedeværende. Anledningen til dette mødes afholdelse kan maaske, uden at derom haves nogen bestemt efterretning, nærmest søges i de truende ydre politiske forhold, der foranledigede dronningen til at henvende sig til rigsraadet. Men ved siden deraf forhandledes der ogsaa samtidig om andre gjenstande. Saaledes haves fra dette møde en retterbod eller egentlig en samling af bestemmelser og forklaringer af ældre lovbud, der er udstedt 29de Marts af dronningen »med samtykke af hele rigsens raad i Norge, de samme, hvis navne ovenfor ere opregnede.[1] Retterboden besegledes af
- ↑ Dipl. Norv. VI, no. 338. Det bemærkes i retterboden: her med er konongdomens rettar ængin ifuirgefuen vtan skal vera uforsømadh wt j allan sin ret.
