dronningen og af de tilstedeværende rigsraader; der toges i den det samme forbehold, som i kong Olafs tid, at den kun skulde have gyldighed, indtil kongen kom »til sine aar«. Medens denne retterbod er udstedt i dronningens navn, haves der fra det samme raadsmøde (af 16de April) et andet kongebrev, der er udfærdiget i kong Eriks navn, nemlig en bekræftelse af dronning Margretes ovenfor (s. 260) omtalte forleningsbrev til Benedikt Nikolassøn. I dette heder det, at kongen og hans raad havde gjennemlæst det ældre brev, som kongen nu bekræftede med vaars rikis raadz samþykt. Der siges intet om, hvem der hængte kongens segl under.[1] Dette brev synes at vidne om, at ogsaa kong Erik ved denne leilighed kan have været nærværende.
Medens der saaledes i aarene 1388–1397 kun haves lidet kjendskab til rigsraadets virksomhed inden rigets egne grænser, træffes dets medlemmer flere gange udenfor disse som deltagere i store unionelle sammenkomster af alle tre rigers raad. I 1395 afsluttedes freden mellem dronning Margrete og kong Albrecht paa Lindholm slot i Skaane (17de Juni), og det derom udfærdigede dokument blev beseglet af 12 geistlige og 113 verdslige raadsherrer fra alle tre riger, deriblandt 50 riddere. Mellem dem forekommer erkebiskop Vinalde og biskoperne Eystein af Oslo og Jakob af Bergen, Gaute Erikssøn, Jon Marteinssøn, Jon Danssøn, Jon Darre, Agmund Bolt, Finn Gyrdssøn, Alf Haraldssøn, Otte Rømer, Svale Rømer, Gudbrand Erlingssøn, Haakon Topp, altsaa ialt 14 Nordmænd, hvoraf 11 verdslige herrer.[2] Af disse vare atter de tre geistlige herrer, Jon Danssøn, Agmund Bolt, Alf Haraldssøn, Finn Gyrdssøn, Otte Rømer og Jon Marteinssøn i Helsingborg 15de August s. a. mellem de der fremmødte 51 raadsherrer fra alle tre riger, som opregnes i de tydske stæders forsikringsbrev for kong Albrecht.[3] Derimod nævnes der i det forsikringsbrev, som dronningen 8de September udstedte til stæderne, 84 raadsherrer, som beseglede brevet sammen med hende. Af dem er der foruden erkebiskopen og de tvende andre norske biskoper følgende norske rigsraader: hr. Ulf Jonssøn, Gaute Erikssøn, Jon Marteinssøn, Jon Darre,