Akershus under sekretet udstedt bekræftelse paa et ældre frelsebrev omtaler ogsaa raadets medvirkning.[1] I Juni s. a. træffes ridderen hr. Eindride Erlendssøn og Simon Thorgeirssøn, begge rigsraads-medlemmer, i Oslo.[2] Af et diplom, der er udstedt i Tunsberg 2den Mai 1406 af hr. Eindride og Tideke Vistenaker, sees ogsaa, at kongen og hr. Jon Darre St. Hans aften 1405 vare paa Tunsberghus,[3] hvorhen han ogsaa skulde reise efter instruktionen.
Noget besøg efter dette af kongen eller dronningen i Norge kjendes ikke fra de aar, hvori den sidste fremdeles ledede rigets styrelse. Kong Erik vendte selv om sommeren tilbage til Danmark, hvor han i det følgende aar ægtede den engelske prinsesse Philippa. Ved denne leilighed have formodentlig ogsaa norske rigsraader været tilstede mellem dem, der indfandt sig til brylluppet og de dermed forbundne festligheder, uden at dog noget sikkert vides herom. For øvrigt er der intet til hinder for at antage, at der i denne tid i Danmark kan være holdt flere unionelle raadsmøder, hvorved ogsaa nogle repræsentanter for det norske raad fremmødte.[4] Imidlertid tie alle kilder om en lignende deltagelse fra det norske rigsraads side i flere aar, uden at der dog af denne taushed lader sig udlede noget bevis for, at det aldeles ikke enten inden eller udenfor landet skulde have været i virksomhed. Naar der saaledes i August 1409 sees at have været flere rigsraader tilstede i Bergen (foruden biskop Jakob og provst Arnbjørn, hr. Otte Rømer, hr. Alf Haraldssøn, fehirden Peter Olafssøn, Svale Rømer og Gunnar Kane),[5] da har det maaske været i anledning af et raadsmøde. Da dronning Margrete i 1410 var i Oslo,[6] har formodentlig ogsaa raadet været samlet der.
At der ikke skulde være afholdt møder af det norske rigsraad inden landets egne grænser oftere, end naar kongen eller dronningen der vare tilstede, er ikke rimeligt. Men de sparsomme kilder tilstede ikke, at man kan danne sig nogen forestilling om det omfang, hvori det har udøvet selvstændig myndighed, og om maaden, hvorpaa dette skede. Rigsraadet synes ikke at have havt ganske faa medlemmer. I 1398 var der 17 med-