efter 1397 og efterat kong Erik var erklæret myndig.[1] Den maade, hvorpaa den ovenfor omtalte instruktion er affattet, viser tilstrækkelig, at han ikke havde megen frihed i styrelsen. Imidlertid udstedtes dog de fleste kongebreve i hans navn. Af saadanne kjendes imidlertid kun et lidet antal. I dem nævnes ikke rigsraadet, uden i et enkelt tilfælde,[2] ligesom de oftest ere udstedte udenfor Norges grænser paa tider, da der neppe var samlet noget fælles raadsmøde fra alle tre riger. Ogsaa paa denne maade gjorde dronnings Margrete sit for at indskrænke raadets myndighed. Da kong Erik fra Kalmar 8de September 1400 meddelte almuen i Søndfjords syssel, at han havde overdraget dette til biskop Jakob, som ved den anledning kaldes »hæderlig herre, aandelig fader og vor hulde raadgiver, paaberaabte han sig dronningens »samtykke og raad«, og brevet blev »til mere stadfæstelse« beseglet af dem begge.[3] Da kongen 27de Juni 1404 fra Vadstena skrev til sine »fogeder og ombudsmænd og alle Nordmænd, som bygge og bo i Bergen«, om, at Rostock og Wismar havde faaet sine gamle friheder tilbage, var dette alene i hans eget navn og under hans unionelle sekret.[4] Da Jæmteland i 1402 blev pantsat til erkebiskopen af Upsala, synes dette at være skeet i dronningens navn og maaske endog under medvirkning af det svenske raad.[5] Da kong Erik 15de April 1412 fra Lund gav et lensbrev paa en del af kronens gods paa Hjaltland, var dette ogsaa uden at nævne rigsraadet eller dronningen.[6]
Da Margrete døde om høsten 1412, tabte det af hende grundede og opretholdte unionelle kongedømme sin ledende aand. Navnlig i Norge havde hendes mægtige personlighed virket knugende paa selvstændigheden, der inden aristokratiet
- ↑ Smlgn. f. ex. Annales Islandici, pag. 336, og Dipl. Norv., I. no. 620, hvorefter dronningen ved sit besøg paa Baahus i Mai 1409 paatalte kronens ret til Gaute-Tolga i Ryfylke. Om tiden, naar kong Erik blev erklæret myndig, se R. Keyser, Den norske kirkes historie, II, s. 447 og C. G. Styffe, Bidrag till Skandinaviens historia, II, pag. LVI. I 1390 udnævnte dronningen, i 1415 kongen en hirdstyrer paa Island. Ann. Island., pag. 344, 392.
- ↑ Smlgn. ovenfor, s. 277..
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 565. Her tales om kongens saa vel som om dronningens insigli.
- ↑ Dipl. Norv., V, no. 436.
- ↑ Dipl. Norv., VI, no. 357.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 628: nostro sub secreto præsentibus appenso.
