(nostro sub secreto) udstedte værnbrev for biskopen af Stavanger.[1] Dog haves der ogsaa enkelte vidnesbyrd om, at kongen ved flere leiligheder har benyttet raadets medvirkning.
I April 1415 udstedte saaledes kong Erik (nostro sub secreto) fra Helsingborg en befaling til almuen i Viken om at udgive fuld udfareleding, hvori han forudsætter, at han i de to andre riger havde havt raadets samtykke til at gjøre lignende paalæg.[2] Nogen bestemt slutning lader sig dog ikke heraf udlede om, at kongen ogsaa har henvendt sig til det norske rigsraad i samme anledning; men efter brevets udtryk er det dog ikke umuligt. Da kongen i samme maaned bekræftede de bergenske haandverkeres privilegier, synes han ikke at have paa- beraabt sig rigsraadet,[3] heller ikke i 1414 ved bekræftelsen af de engelske kjøbmænds rettigheder i Bergen. I afslutningen af traktaten med Polen af 1419,[4] der foregik i Kjøbenhavn, deltog ialfald et geistligt og maaske et verdsligt medlem af det norske raad, Apostelkirkens provst og hr. Timme Timmessøn; muligvis kan ogsaa lensherren paa Baahus, Hans Krøpelin, betragtes som norsk raadsherre. Massen af de fremmødte rigsraader var ved denne leilighed danske. I September 1420 har der maaske været samlet en del medlemmer af raadet i Bergen, ved hvilken leilighed der fra Haalogalands indbyggere blev overleveret et bønskrift.[5] Det er stilet til kongen og beder ham hjælpe dem i deres nød, med raad af sit viso radhe. I 1421 blev der afholdt et mere fuldtalligt norsk raadsmøde, skjønt ogsaa denne gang i Danmark, hvor rigsraaderne samledes hos kongen i Kjøbenhavn. Herfra udgav han en retterbod om regler for dem, der i Norge vilde seile i kjøbfærd.[6] Denne retterbod er ogsaa mærkelig derved, at den er udstedt under nye former, idet der nu paa brevet angives, hvem der har foredraget sagen eller givet ordren
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 647, 657, 670, 676; IV, no. 850. Ved den islandske hylding af 1419 (II, no. 651) nævnes heller ikke rigsraadet.
- ↑ Dipl. Norv., IX, no. 224. Brevet er ogsaa mærkeligt, forsaavidt kongen deri paaberaaber sig overenskomsten i Kalmar af 1397.
- ↑ N. Nicolaysen, Norske magasin, I, 568 flg. Begge de sidste breve ere udstedte i Helsingborg.
- ↑ Huitfeldt, Erik af Pomern o. s. v., s. 291 flg. Lange (i de haandskrevne Norges aarbøger) vil henføre denne traktat til 1418.
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 670. Smlgn. II, no. 809, s. 589 nederst, hvor udtrykkene kunne hentyde til et netop afholdt raadsmøde, helst i Bergen.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 663: nostro sub secreto præsentibus appenso.
