Det norske rigsraad optraadte ogsaa i den nærmest paafølgende
tid som staaende paa kong Eriks side og afviste i
det længste alle de opfordringer, som det modtog til at gjøre
fælles sag med de andre riger imod kongen. Under disse usikre
forhold holdtes jævnlig lange raadsmøder. Saaledes var den
største del af rigsraadet i Juli og August 1440 samlet i Oslo,
hvor følgende vides at have været tilstede: erkebiskop Aslak,
biskoperne Jon af Oslo, Peter af Hamar, Olaf af Bergen,
Gotskalk af Hole og Gregorius af Grønland, Apostelkirkens
provst, Sigurd Bjørnssøn, den nye drottsete og kansler, Olaf
Haakonssøn, Jon Ummereise, Erlend Eindridessøn, Kolbjørn
Gerst, Narve Jakobssøn, Mathias Jakobssøn, Thorgaut Bengtssøn,
Bengt Harniktssøn, Simon Bjørnssøn, Guthorm Eyvindssøn
og Henrik Skakt, der selv kalde sig regni Norvegiæ consiliarii
eller righesens radh i Norighe. Men ved siden af dem optræder
der tillige en del væbnere, som gaa under navn af righesens
thiænistemæn i Noreghe. Disse ere foruden den ovennævnte
Henrik Skakt, som under denne sammenkomst maaske
kan være bleven optagen i rigsraadet, Erik Sæmundssøn, Ture
Karlssøn, Thrond Benkestok, Engelbrekt Staffenssøn, Hafthor
Nilssøn, Jon Eilivssøn, Bengt Sigurdssøn, Truls Olafssøn, Erik
Olafssøn, Simon Molteke, Nils Mus, Guthorm Paalssøn, Samson
Philippussøn, Jeritslaf Karteke, Nils Aslessøn, Jon Bengtssøn,
Haakon Hoskuldssøri, Klemet Gudbrandssøn, Lage Peterssøn
og Nils (Helge) i Tveten.[1]
I disse personer maa man nærmest se en repræsentation af den norske adel, og sammenkomsten i Oslo bliver saaledes noget mere end et sædvanligt raadsmøde. De mødende tilhørte sandsynligvis for den største del de østlandske smaaætter; dog vare ogsaa nogle fra andre landsdele, derimellem Samson Philippussøn, der synes at have tilhørt en sidelinje af Losneætten.[2] Der udstedtes af de forsamlede to breve til kong Erik; det ene er kun beseglet af rigsraadet, medens maaske samtlige have hængt sine segl under det andet. Dog er dette ikke ganske sikkert. Rimeligvis har i den nærmest paafølgende tid en del af rigsraadet været samlet hos Sigurd Jonssøn. Mellem disse var dog ikke erkebiskopen, som snart reiste tilbage over Dovrefjeld og Opdal.[3] I November var Sigurd Jonssøn i
