Bergens kongsgaard, hr. Olaf Nilssøn, besad rigsraadet en fra erkebispen vidt forskjellig personlighed, en fribytter-natur, der minder om hr. Alf Erlingssøn, dristig og paagaaende, men uden evne til at bedømme landets styrke. Hans herkomst og slægt ere ubekjendte; maaske er han kommen i veiret gjenem kongens personlige gunst og har paa den maade faaet sin norske hovedgaard, Gaute-Tolga, der under dronning Margrete var inddragen af kronen. Raadets fornemste medlem var hr. Sigurd Jonssøn, tillige ogsaa dets største godseier, men, som det synes, uden politisk ærgjerrighed, mest optagen af sine private interesser. Derimod var hr. Erik Sæmundssøn, der maaske først under Kristofers regjering kom ind i raadet, en mere kraftig personlighed af hr. Olafs art; ogsaa hans herkomst og slægt er ubekjendt, da den efterretning, som findes paa et enkelt sted, at han skulde være en Krukow, neppe er paalidelig. Af denne familie, som kom ind i det 15de aarhundrede, var der et medlem i raadet, væbneren Hans Krukow. For øvrigt var rigsraadet paa denne tid mest sammensat af norske medlemmer. Hartvig Krummedike, der allerede var optagen deri, spillede under kong Kristofer ingen fremtrædende rolle. De norske smaaætter vare forholdsvis talrig repræsenterede. Af raadets medlemmer var der vistnok kun faa, som udmærkede sig ved større eiondomme af jordegods. Dette maatte paa en tid som det femtende aarhundrede i høi grad svække dets stilling ved siden af de to andre rigers raad. Men under kong Kristofer traadte dette misforhold ikke frem i dagen; det skjultes under den øieblikkelige indflydelse, som rigsraadet havde opnaaet. Der holdtes jævnlig raadsmøder, snart i Norge, snart i Danmark. Hovedgjenstanden for forhandlingerne paa disse var forholdet til Tydskerne i Bergen.
Allerede i 1440 var der indløbet klager til drottsete og raad under disses møde i Oslo, og det var da stillet i udsigt, at rigsraadet om sommeren 1441 vilde holde en sammenkomst i Bergen. Paa grund af de politiske forhold kunde denne ikke komme istand. Efter mødet i Lødøse og den nye konges kroning i 1442 kom imidlertid i September erkebiskop Aslak til Bergen, hvor han optraadte sammen med tre andre der hjemmehørende medlemmer af raadet, biskop Olaf, provst Alf Thorgardssøn (magister capellarum regalium regni Norvegiæ) og hr. Olaf Nilssøn. Rimeligvis have de her især beskjæftiget sig med overlægninger om, hvad der var at gjøre med hensyn til Tydskerne.[1]
- ↑ N. Nicolaysen, Norske magasin, I, s. 569.
