Der haves ogsaa en af dem udstedt tilladelse for en del engelske kjøbmænd til at drive handel paa Bergen.[1]
I 1443 maa der rimeligvis være afholdt et raadsmøde, hvor der atter er forhandlet om forholdene i Bergen. Som resultatet af dette mødes raadslagninger tør man vistnok med god grund anse den retterbod, som kongen 15de August s. a. udstedte i Kjøbenhavn under sit sekret.[2] I denne omtales rigtignok ikke rigsraadets medvirkning. Men den er i fuldstændig overensstemmelse med den politik, som senere fulgtes af dette, og den kan saaledes betegnes som en indledning til de forsøg, der i den følgende tid gjordes paa at tvinge saavel medlemmerne af kontoret som de tydske haandverkere i Bergen ind under den norske lovgivning og samfundsorden. Retterboden er ligefrem rettet imod Tydskernes organisation i Bergen som kommuner inden kommunen; at gjennemføre den blev en særlig opgave for hr. Olaf Nilssøn, ved hvis side Bergens biskop og kapelmagisteren naturlig kom til at staa.
Om høsten 1444 samledes atter flere af raadets medlemmer i Bergen, erkebiskop Aslak, biskop Audun af Stavanger, biskop Olaf af Bergen, kapelmagisteren, hr. Alf Thorgardssøn, erkedegnen i Nidaros, Svein Erikssøn, ridderne hr. Nikolas Kane og hr. Johan Molteke, samt væbnerne Guthorm Eyvindssøn, Peter Nilssøn, Samson Philippussøn, Thrond Benkestok og Hans Krukow, hvorimod hr. Olaf Nilssøn selv synes at have været fraværende, ialfald i en del af den tid, hvori mødet varede.[3] Rigsraadet modtog her en skrivelse fra raadet i Lynn og besvarede denne. Efter kongens bud indgav det derhos et forslag til at ordne Tydskernes forhold, som formodentlig helt blev indtaget i den vidløftige retterbod, som kongen derefter 4de December 1444 udgav under majestætsseglet.[4] Kong Kristofer var den gang i Kjøbenhavn, hvor flere af det norske rigsraads medlemmer indfandt sig hos ham. Disse forhandlede ogsaa om retspleiens mindre gode tilstand i Norge, og resultatet deraf blev en under sekretet 10de December 1444 udstedt kundgjørelse om, at en del medlemmer af raadet og lagmanden i Stavanger skulde bereise Nidaros, Bergens og Stavanger biskopsdømmer for der paa kongens vegne at sidde retterthing.[5]
