Gerst, hr. Mathias Jakobssøn og væbneren Simon Bjørnssøn, hvilke alle kaldes »rigens raad i Norge«. Uagtet allerede den omstændighed, at rigsraadet havde sendt to mænd, som biskop Jon og hr. Hartvig, paa sine vegne til Danmark, maa tyde paa, at det danskeindede parti havde overvægten mellem de i Oslo forsamlede raadsherrer, til hvilke netop erkebiskopen hørte, er det dog muligt, at der ialfald er nogen sandhed i de paastande, der have været fremsatte om, at Kristjerns valg skyldtes de tropper, han havde sendt op til Oslo. At man før dette frygtede for et dansk angreb, fremgaar af det opraab, som hr. Erik Sæmundssøn, der var befalingsmand paa Tunsberghus, allerede 19de Mai udstedte til almuen paa Agder. Men saafremt der er kommet en dansk styrke saa langt op, kan denne neppe have været meget stor. Derimod er det ikke umuligt, at der har været flere danske tropper tilstede, da rigsraadet straks efter indfandt sig hos den nyvalgte konge i Marstrand.[1]
Ved dette møde nævnes som tilstedeværende følgende »rigens raad i Norge«, erkebiskop Aslak, biskop Jon, hr. Sigurd Jonssøn, der efter kongens afreise kaldes »rigens forstander i min naadige herres, kong Kristjerns, fraværelse«, provsterne Alf og Gunnar, erkepresten Sigurd Bjørnssøn, ridderne hr. Kolbjørn Gerst, hr. Olaf Nilssøn, der ikke havde været med i Oslo, og hvis nærværelse saaledes nu bliver end mere paafaldende, hr. Hartvig Krummedike, hr. Mathias Jakobssøn, samt væbnerne Erik Bjørnssøn, Hans Krukow, Simon Bjørnssøn og Engelbrekt Staffenssøn. Alle disse nævnes i indledningen til et af rigsraadet udstedt brev af 3die Juli, hvorimod dette kun er beseglet af biskop Jon, hr. Sigurd Jonssøn, hr. Kolbjørn Gerst, hr. Hartvig Krummedike, hr. Mathias Jakobssøn, Simon Bjørnssøn og Engelbrekt Staffenssøn. Maaske have saaledes i virkeligheden kun disse været tilstede i Marstrand. Rigsraadet var herved den myndighed, paa hvis afgjørelse der lagdes vægt Imidlertid synes der dog ogsaa at være foregaaet en slags hylding eller vedtagelse af valget fra almuens side. Hvor der paa denne maade skede en henvendelse til folket, var det nu i formen altid, som om dette var forsamlet standsvis. Betydningen heraf var
- ↑ L. Daae (anf. st., s. 27 flg.) er den første, som har vakt tvivl om paalideligheden af, hvad der før berettedes om den danske hær i Oslo. Hvad denne forf. har anført om øiemedet med kongens rustninger, er vistnok aldeles rigtigt. Alligevel udelukker ikke dette muligheden af, at nogle tropper ogsaa kunne være sendte til Oslo.
