femten riddere, i August 1450 af kong Kristjern to og tyve, af hvilke ialfald flertallet maa have været norske. Saaledes vare næsten alle raadets verdslige medlemmer blevne riddere; i Nidaros mødte der blandt «dem kun en eneste væbner. Men denne mængde af nyslagne riddere gav ikke raadet og aristokratiet nogen forøget styrke, ligesaa lidt som det store antal, der nævnes af norske raadsherrer, kan være noget vidnesbyrd om, at raadet netop nu skulde have gjort nogen større anstrængelse for at samle alle sine kræfter. Heller ikke synes det, som om Kristjern I har arbeidet paa at skaffe sig forøget indflydelse i raadet ved at udnævne nye medlemmer, paa hvem han følte sig sikker. Af de raadsherrer, som mødte frem i Nidaros og Bergen, havde de fleste allerede længe havt denne stilling. Udenfor deres kreds var der overhovedet neppe mange, som kunde optages i raadet. Hr. Gaute Kane, der synes at være kommen derind ved kong Kristjerns kroning, var en af de faa Nordmænd, som paa denne tid vare knyttede til hoffet. Han skal lige fra 1442 have været hofsinde hos kong Kristofer og har nu rimeligvis boet paa Kanestrøm.
I ydre glans stod imidlertid dette raad af riddere meget høit. Det var rigets »raad og parliament«, der skulde have afgjørelsen af kongevalget i sin haand, efterat riget var gaaet over fra arverige til valgrige. For den almindelige bevidsthed var det rigtignok ikke klart, at forholdet i denne henseende havde undergaaet nogen forandring, imod hvad det før havde været, og rigsraadet selv tog ogsaa hensyn hertil. Saaledes blev der 1ste August 1450 af de i Nidaros i anledning af kroningen forsamlede medlemmer af raadet udstedt en længere erklæring om, at de havde valgt den nye konge efter rigets love og gamle sædvaner; det anførtes tillige, at han efter kong Erik var den nærmeste til riget, saaledes at det fik udseende af, at arveretten dog havde været det afgjørende.[1] Som det, der nu havde valgretten, ikke alene i tilfælde af kongeættens uddøen, men overhovedet ved enhver thronledighed, havde rigsraadet atter faaet en ny anledning til paa kongedømmets bekostning at
- ↑ Dipl. Norv., VIII, no. 342. Naar det norske rigsraad, parliamentum regni Norvegiæ, gjentagne gange paaberaabes i Kristjern I.s skrivelser til paven o. a., der ere trykte i stette bind af Script. rer. Danic., da har dette neppe nogen synderlig betydning. Smlgn. L. Daae, Kristjern I.s norske historie, s. 102, hvor disse breves karakter er omtalt.
