raad eller gode mænds til sig, da skulde han i ethvert fald hurtigst muligt skaffe dem afgjørelse. Foruden af kongen selv var haandfæstningen beseglet af de tilstedeværende »rigsens raad af Danmark«. Haandfæstningens bestemmelser vare i det hele taget baade efter aanden og ordlyden i dette aktstykke afgjort til rigsraadets fordel. Imidlertid led de i flere punkter af en mangel paa klarhed, der kunde aabne adgang for omgaaelser og overtrædelser.
Navnlig gjælder dette alt, hvad der vedkom den daglige styrelse under kongens fravær. At lade alle administrative forretninger hvile, naar kongen ikke var tilstede, lod sig ikke gjøre. Men haandfæstningen gav ingen regler for ordningen af en fast regjering og for omraadet af den myndighed, som kunde tilssaaes denne. At det ogsaa har været meningen, at der til alle tider skulde være en fast centralstyrelse i Norge, er rimelig. Da Kristjern i 1449 forlod landet, udnævnte han hr. Sigurd Jonssøn til »Norges riges høvedsmand« i sit fravær; denne var i September s. a. i Oslo, hvor han var sammen med mindst tre andre rigsraader, som maaske have staaet ved hans side.[1] Rimeligvis har dog denne rigsforstanders myndighed blot skullet gjælde for det søndenfjeldske, idet kongen tillige havde overdraget erkebiskopen en lignende, og da vistnok nærmest for det nordenfjeldske.[2]
Ved erkebiskopens frafald og paafølgende død maatte hans stilling ophøre. Under kongens besøg i Norge 1450 omtales hr. Sigurd kun som ridder; men i slutningen af 1452 nævnes han igjen som »Norges riges høvedsmand« i kongens fravær.[3] Kort efter maa han være død. I det følgende aar forekommer en ny høi embedsmand inden raadet med titel af hofmester (magister curiæ), og denne er hr. Hartvig Krummedike.[4] Men den stilling, han indtog, kan ikke have været den samme som den, hr. Sigurd havde havt; medens denne i kongens nærværelse kun kaldes ridder, derimod ikke hans høvedsmand over riget, er det netop i kongens egen nærværelse, hr. Hartvig kaldes hofmester. Heller ikke fører han senere denne titel, men kaldes kun ridder og høvedsmand paa Akershus, og det kan endog være uvist, om han har havt den
