lige til sit fald i 1457, uagtet han i dette aar kaldes drottsete.[1] Maaske kan han som »høvedsmand« have indtaget en overordnet stilling over det søndenfjeldske, ligesom muligvis i det nordenfjeldske ridderen hr. Henrik Jenssøn, der var høvedsmand paa Throndhjems kongsgaard.[2]
Under sit ophold i Norge 1450 foretog kongen flere regjerings-handlinger, der vedkom rigets indre forhold. I det i Bergen udstedte værnbrev for skomagerne i Vaagsbunden forudsættes ingen medvirkning fra rigsraadets side,[3] hvilket derimod er tilfældet med det kongebrev, som var udstedt i Nidaros om Opdals privilegier. Her siges udtrykkelig, at hele det norske raad gav sit samtykke, og i henhold hertil var brevet udstedt ad relationem domini Petri Nicolai et Henrici Jensson militis.[4] Et værnbrev for biskop. Gunnar af Stavanger er udfærdiget fra kancelliet efter kongens egne ordre, men efter Gunnar Holks raad. Det samme siges ogsaa i Lyseklosters nye privilegier. Da kongen fra Skersund stadfæstede biskopens ældre rettigheder over Stavanger by, nævnes i den paategnede expeditions-bemærkning ikke mindre end fem raadsherrer, hr. Sigurd Jonssøn, hr. Kolbjørn Gerst, hr. Erik Bjørnssøn, hr. Guthorm Eyvindssøn og hr. Gaute Kane. Disse synes at have fulgt kongen som en slags raadskomité, indtil han fuldstændig forlod landet.[5]
Da Gunnar Holk, hvor han nævnes i disse breve, ikke fører sin kanslertitel, kan det maaske antages, at han ikke har havt med beseglingen af disse at gjøre. De ere alle udstedte under sekretet,[6] der formodentlig har været i kongens eget værge, medens majestæts-seglet er forblevet i Danmark hos
- ↑ Dipl. Norv., III, no. 840.
- ↑ Smlgn. Dipl. Norv., V, no. 785, 792, 818; VII, no. 455. Smlgn. nedenfor, s. 318, note 6, og s. 328.
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 812. N. Nicolaysen, Norske magasin, I, s. 573. I førstnævnte verk I, no. 813 omtales, at kongen havde forlenet Bergens domkapitel med Hardanger, men uden at noget nærmere oplyses om maaden, hvorpaa dette skede. Smstds. VI, no. 535 et lensbrev, der er udstedt uden raadets medvirkning og rimeligvis maa henføres til denne tid. Smstds. VIII, no. 344 et mærkeligt brev, en af danske raadsherrer i 1450 afsagt dom mellem kongen og nogle engelske kjøbmænd.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 788.
- ↑ Dipl. Norv., IV, no. 921, 924; VI, no. 534, 535.
- ↑ Sekretet findes afbildet paa den ene planche til {{sperret|Dipl. Christ. I. Et andet i Sveriges hist. från äldsta tid till våra dagar, II, s. 320; paa s. 319 en afbildning af majestæts-seglet.
