havde en sammenkomst ved Kyndelsmesse 1474. Paa denne stadfæstede kong Hans Oslos privilegier med raadets samtykke.[1] Ved samme leilighed paadømtes ogsaa en retssag af ham og raadet.[2] Uagtet der ialfald efter 1458 neppe gaves nogen fast centralstyrelse inden landet, synes dog medlemmerne af raadet paa de steder, hvor flere boede sammen, undertiden at have været betragtede som en slags regjering. Saaledes synes en skrivelse fra raadet i nogle frisiske stæder af 1466 at være affattet under forudsætning af, at det søndenfjeldske rigsraad har havt en saadan stilling.[3] I 1476 udgik der en skrivelse til den engelske konge fra de bergenske raadsherrer, biskopen, kapelmagisteren og hr. Jon Smør, tillige med abbed Paul i Munkeliv, hvilken sidste dog ikke var medlem af raadet.[4] Rimeligvis har dog dette været i henhold til en særlig fuldmagt fra kongen.
Kong Kristjern selv kom efter 1455 neppe mere, end to gange til Norge, ved de ovenfor omtalte raadsmøder i Oslo 1468 og 1478.[5] I det sidste aar stillede han derhos i udsigt, at enten han selv eller ogsaa hans merckelike sendebod i 1479 vilde komme til Bergen for der at ordne de mange sager, som trængte til afgjørelse og havde ophobet sig.[6] Men der vides intet nærmere om, hvorledes det gik hermed. Under disse kongens besøg i Norge er der afgjort norske regjerings-anliggender under medvirkning fra raadets side.[7] Men for øvrigt lod dette sig kun vanskelig gjøre, og den maade, hvorpaa kongen overtraadte haandfæstningens bud om, at han hvert tredie aar skulde besøge Norge, drog saaledes ogsaa andre overtrædelser efter sig. For-
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 906: datum ... de consensu et consilio unanimi regni consiliariorum pronunc ibidem congregatorum nostrique secreti munimine roboratum.
- ↑ Dipl. Norv., III, no. 903. Ogsaa 1478 har han givet Rostockerne et fribrev. III, no. 924. Smlgn. s. 328, note 2.
- ↑ Dipl. Norv., III, no. 876.
- ↑ Dipl. Norv., VII, no. 481. Smlgn. R. Keyser, Den norske kirkes hist., II, s. 568, hvor for øvrigt abbeden ogsaa omtales som rigsraad. I brevet er det kun de tre førstnævnte, som føre denne titel.
- ↑ Under dette besøg har kongen ogsaa ombord paa sit skib i Oslofjorden udstedt et værnbrev for eieren af Sandbo i Vaage ad relationem domini Karoli, episcopi Hamarensis. Dipl. Norv., III, no. 923.
- ↑ Dipl. Norv., VI, no. 588. I et kongebrev af 1478 omtales et raadsmøde i Bergen, formodentlig i 1477. Nor, III, 3, s. 64.
- ↑ I et brev fra 1472 tales om en ældre retterbod, der med samtykke af raadet var stadfæstet af kongen; maaske har dette været ved hans kroning. Dipl. Norv., II, no. 886.
