Da kongen forlod Norge, kan han neppe have undladt at
træffe foranstaltninger til at opfylde haandfæstningens bestemmelser
med hensyn til rigets styrelse under hans fravær. Imidlertid
vides der ikke noget sikkert herom. En særegen norsk
hofmester eller drottsete kan ialfald neppe være bleven udnævnt,
og raadet fik i den følgende tid ingen anden formand end erkebiskopen.[1]
Da han gjennem sin stilling var knyttet til en
fjernere landsdel og blot paa kortere besøg kunde komme til
de kanter af landet, hvor nu det politiske tyngdepunkt atter
var henlagt, blev dette en væsentlig hindring for dannelsen af
en fast styrelse i selve landet. Alligevel synes det, som om
der virkelig har været gjort skridt til at istandbringe en saadan,
som dog nærmest havde med retspleien at gjøre. I det
følgende vil det vise sig, at der enkelte gange omtales et mindre
antal af raadsherrer, som samvirkende ved afgjørelsen af
administrative og juridiske spørgsmaal, paa en saadan maade,
at det ialfald kan antages, at de ere den i haandfæstningen
forudsatte faste kommission af rigsraadet. Dog har grænsen
mellem denne og det øvrige raad neppe været synderlig skarp.
Tillige synes det, som om man ikke har ladet sig nøie med en
enkelt kommission, men havt to, en for det søndenfjeldske i
Oslo, en for det nordenfjeldske i Bergen. Som medlemmer af
den første vare biskopen af Oslo, Mariakirkens provst og befalingsmanden
paa Akershus selvskrevne, i den anden Bergens
biskop,[2] kapelmagisteren og befalinggmanden paa Bergenhus.
Saaledes gjorde ogsaa her den i raadet indtraadte splittelse i
to hoveddele sig gjældende. Af hvad der nu vides om raadets
virksomhed i den følgende tid, sees, at dette ialfald maa have
havt regelmæssige sammenkomster.
I September 1485 vare erkebiskopen, biskopen af Bergen og hr. Alf Knutssøn samlede i Bergen, hvor de forligte en sag angaaende et arveskifte.[3] I Juli 1486 holdtes der igjen en sammenkomst i Bergen, hvor kongen ogsaa indfandt sig. Hans nærværelse gav rimeligvis anledning til, at mange mennesker
- ↑ Den bisp er øffuerst i Norgis raad, huad hand giør, følger de andre effter, skal kongen have skrevet i 1512. Huitfeldt, Kong Hans, s. 288.
- ↑ Naar biskopen i Bergen i 1503 paa kongens vegne forbød at tappe øl i Stavanger uden borgernes tilladelse, har dette maaske været i egenskab af den fuldmagt, han har faaet som medlem af denne kommission. Dipl. Norv., I, no. 1009.
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 945.
