rigsraadet i Bergen, siden der om høsten 1491 i denne by er udstedt et brev til kongen af de der »forsamlede Norges riges raadsherrer«,[1] som klagede over den usikre tilstand, der fremkaldtes ved feiden mellem hr. Olaf Nilssøns børn og de tydske stæder. Rimeligvis har det kun været medlemmer af det nordenfjeldske raad, som her vare komne sammen.
Efter 1491 høres der i hele den tilbageværende del af kong Hans’s regjering kun lidet om rigsraadets møder. I Marts 1495 træffes biskop Herlag i Oslo, Mariakirkens provst og hr. Knut og hr. Odd Alfssønner, der nu rimeligvis begge vare medlemmer af raadet, samlede i Oslo tillige med en lagmand for at paadømme en sag, – rimeligvis som medlemmer af den faste rigsraads-kommission for det søndenfjeldske.[2] Om høsten 1496 tales ogsaa om en stevning af rigsraadet til at møde i Oslo.[3] Fra slutningen af 1498 haves ogsaa en i sin art enestaaende efterretning om, at kongen har sendt hr. Henrik Krummedike og den senere biskop i Fyen, Jens Anderssøn Beldenak, som da var »skriver« i kancelliet, til Norge, hvor der i Konghelle holdtes en forsamling af »erkebiskopen og alle andre biskoper og prælater, desligeste riddere, ridderskabet og alle gode mænd og en stor part af almuen over al Norges rige«. Der sad da hr. Henrik og hans ledsager med rigsens raad og skikkede lov og ret i alle de sager, som kom for dem. Hr. Henrik Krummedike maa, hvis beretningen er rigtig, derved have repræsenteret kongens person, medens hans ledsager rimeligvis kun har været ham medgiven som skriver og koncipist. Paa dette retterthing paadømtes sagerne mod dem, der havde dræbt lensherren paa Søndmøre, Arild Kane, og fogden Lasse Skjold.[4] I Marts 1499 vare biskoperne af Oslo og Hamar og Mariakirkens provst igjen samlede i Oslo med to lagmænd for at dømme i en retssag; de underkjendte
- ↑ Dipl. Norv., VI, no. 611: nostro sub secreto. Her kan dog vel neppe tænkes paa noget særeget sekret for raadet.
- ↑ Dipl. Norv, II. no. 981. Sagen havde allerede før været inde for rigsraadet; i brevet paaberaabes et ældre rigens radz breff och orskordh og et rigensradz semiwbreff. Smlgn. III, no. 996.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 991.
- ↑ C. Paludan-Müller, Jens Andersen Beldenak, s. 138 flg. Danske magasin, tredie række, II, s. 29 flg. Efter disse kilder kan kongen ikke have være ttilstede. Dette synes dog tvivlsomt, da der haves to breve, som paa samme tid, December 1498, ere udstedte paa Baahus i kongens navn. Dipl. Norv., V, no. 982. Willebrandt, Hansische chronik, III, s. 83 flg.
