348
derved ogsaa en dom, som den ene af parterne tidligere havde wlaglig wonden af det nordenfjeldske raad.[1] Ved denne leilighed vare ogsaa høvedsmanden paa Bergenhus, hr. Otte Matssøn, og høvedsmanden paa Tunsberghus, Peder Gris, tilstede og afsagde med de foran nævnte en dom mellem hr. Henrik Krummedike og Laurits Nilssøn.[2] I Juni 1499 fik ogsaa biskop Herman af Hamar, hr. Knut Alfssøn og to lagmænd kongens fuldmagt til at paakjende en arvesag, hvilket ogsaa skede i August s. a. i Oslo. For hr. Knut mødte da kansleren.[3]
I 1501 og 1502 omtaler kongen i sine breve til hr. Henrik Krummedike, at han havde sendt skrivelser til det norske raad. Kongen var øiensynlig misfornøiet med dets holdning under hr. Knut Alfssøns oprør, men kunde dog ikke bebreide det andet, end at det forholdt sig passivt. Kongen vilde, at raadet og lagmændene sønden- og nordenfjelds skulde afsige dom over hr. Knut, og skrev ligeledes til raadet og kjøbstæderne i begge landsdele om at skaffe ham folk til at bekjæmpe denne.[4] Det vides dog, at biskopen af Bergen, kapelmagisteren og nogle andre medlemmer af rigsraadet i 1501 sendte en skrivelse til indbyggerne paa Moss, hvori de opfordrede disse til ikke at indlade sig med hr. Knut.[5] At det netop var det nordenfjeldske raad, som synes at være optraadt ved denne leilighed, bliver noget paafaldende. I den dom, som efter hr. Knut Alfssøns død blev afsagt for at rense hr. Henrik Krummedike, omtales, at den dræbte havde faaet leide af Norges og Danmarks raad, som her tilstede var«.[6] I 1506 var der til det nordenfjeldske rigsraad indkommet klager over den omsiggribende drikfældighed og andre laster, hvorfor der efter paalæg af erkebiskopen og hr. Nils Henrikssøn paa Frostathinget blev givet en del bestemmelser herom af lagmanden og 24 mænd.[7]
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 998.
- ↑ Danske magasin, tredie række. II, s. 30 flg.
- ↑ Danske magasin, tredie række, II, s. 31–33. Dipl. Norv., I, no. 439. Smstds. VIII, no. 446, i et brev af 22de Decbr. 1499, omtales en ældre dom af »rigens raad i Oslo«. Smstds. III, no. 1011, i et brev af 1ste Juni 1499, omtales et forlig, som var istandbragt af erkebiskopen »med lagmanden og flere rigens raad i Norge«.
- ↑ Dipl. Norv., VIII, no. 455–460. Om hr. Knuts gods, som af rigsraadet blev dømt under kronen, smlgn. I. no. 1019, og Huitfeldt, Kong Hans, s. 212.
- ↑ H. Behrmann, Kong Kristjern den andens historie, I, fortalen, s. LXVII.
- ↑ Dipl. Norv., V, no. 900.
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 1018.
