styrelse inden landet, blev dette ikke tilfældet. Afgifterne og andre indtægter af de norske len bleve indbetalte i Kjøbenhavn, hvor ogsaa kongen udstedte sine kvitteringer for deres modtagelse.[1] Kun sjelden er det paa kongebrevene angivet, hvem der har været nærværende ved deres expedition. I 1498 nævnes den danske hofmester, i 1499 ridderen hr. Albert Jepsen, i Juli 1500 hr. Henrik Krummedike og i Juli 1505 hr. Jon Paalssøn, som altsaa da har været i Kjøbenhavn.[2] For øvrigt mærkes der ikke meget til det danske rigsraads indgriben i Norges styrelse. Denne har saaledes nærmest været ledet af kongen personlig og besørget gjennem hans kancelli. Imidlertid haves der ogsaa en enkelt antydning til, at kongen har draget rent norske sager ind for det danske rigsraad, selv i tilfælde, hvori det norske rigsraad ellers skulde erkjendes for at være den eneste kompetente myndighed.[3] Endelig maa hertil føies, at kongen rimeligvis har paalagt skatter uden dertil at have indhentet rigsraadets samtykke.[4]
I 1506 fik Norge en centralstyrelse inden landets egne grænser, og det ovenikjøbet med en temmelig udstrakt myndighed, idet kong Hans da indsatte sin ældste søn, den udvalgte konge, Kristjern II, som »fuldmægtig herre over Norges rige, ligervis og udi alle maade, som hans kongelige naade selver førstelig tilstede vore«.[5] Efter denne tid ere rimeligvis de fleste norske regjerings-handlinger foretagne i hans navn. Saaledes haves der et værnbrev og et landsvist-brev,[6] i hvilke der ikke var nogen anledning til at omtale raadets medvirkning. Umiddelbart efter sin ankomst til landet bekræftede kong Kristjern 3die Januar 1507, da han endnu var paa Baahus, staden Konghelles privilegier.[7] Han foretog dette uden at indhente raadets samtykke; sandsynligvis var der heller ingen andre af dets medlemmer tilstede end befalingsmanden paa Baahus.
Først ved sin ankomst til Akershus traf Kristjern sammen
- ↑ Dipl. Norv., II. no. 989, 1002. Kongen har ogsaa disponeret over krongodset. Smstds. I, no. 1015, 1019. Smlgn. ovenfor, s. 328.
- ↑ Dipl. Norv, III, no. 1011; IV, no. 1042; VI, no. 626; IX, no. 444.
- ↑ Dipl. Norv., X, no. 305: en stevning til at møde for raadet i Kjøbenhavn.
- ↑ Smlgn. T. H. Aschehoug, Norges offentlige ret, I, s. 315.
- ↑ H. F. Jahn, Unionshistorie, s. 584. C. F. Allen, De tre nordiske rigers historie, I, s. 436, 674.
- ↑ Dipl. Norv., III, no. 1039; X, no. 303.
- ↑ Dipl. Norv., VI, no. 645.
