Haakon Haakonssøns styrelsestid, under hvem der først omtales navngivne kanslere. Under hans søn var ialfald kancelliet i fuld gang, og dets tilværelse forudsættes i denne konges hirdskraa. Kanslerens ydre forretninger bestode især i at bevare det kongelige segl og at udstede kongens breve. Efter at være førte i pennen af en »klerk« bleve disse forseglede af kansleren, som derved indestod for, at deres indhold var i sin orden, og tillige gjennem denne handling gav dem gyldighed. Naar kansleren havde forfald og ikke personlig kunde besørge brevenes forsegling, blev denne foretagen af en anden af de fornemste medlemmer af hirden, f. ex. af mærkesmanden.[1] Imidlertid maa herved mærkes, at der i den ældste tid, endnu i Magnus Lagabøters regjeringstid, hyppig ikke nævnes noget om, hvem der har besørget forseglingen af de til vore dage bevarede breve, hvis tal heller ikke er synderligt stort.[2] Man kan saaledes ikke af et brevs taushed drage nogen slutning om, at kansleren ikke har været nærværende ved udstedelsen. Kansleren beseglede kun med det kongelige segl. Ved siden deraf ansaaes det, som allerede bemærket, ogsaa i mange tilfælde for at være nødvendigt at lade andre anseede mænd med sine private segl bekræfte gyldigheden af et kongeligt brev i sin egenskab af kongens betroede raadgivere.
Kansleren maa betragtes som det egentlige midtpunkt inden den kreds af forretningsvante mænd, som efterhaanden dannede sig mellem kongens omgivelser og ved siden af den samlede lendermandsklasse traadte i en raadgivende stilling til ham. Efter hirdskraaen (kap. 21) skulde kansleren som sin særlige forretning have udførelsen af kongens sendefærder inden- og udenlands. Men dette har ialfald ikke længe været overholdt, og det har maaske allerede paa den tid, da den nævnte lov blev given, kun hørt til de sjeldnere tilfælde, at kansleren selv besørgede disse dele af sine embedspligter. I hans sted ere de maaske endog som oftest blevne besørgede af særlige kongelige gesandter, saadanne som af og til forekomme ved midten af det trettende aarhundrede og endog føre denne
- ↑ Et kongebrev af 1276 er saaledes indseglet ved Orm mærkesmand, Dipl. Norv. II, no. 16. Et andet af 1271 derimod ved kansleren, sira Thore. Smstds. IV, no. 2.
- ↑ I et kongebrev af 1265 paaberaabes kongens brev og indsegl; men i selve brevet nævnes intet om, hvorvidt dette var indseglet. Dipl. Norv. II, no. 12.
