hvad der nu kjendes til dem, at antyde nogen virksomhed fra raadets side eller give noget vink om, at den udvalgte konge har tilstaaet dette nogen indflydelse.[1] Ovenpaa det i 1508 udbrudte, men atter hurtig dæmpede bondeoprør i det østlige Norge kom han rimeligvis i en fiendtlig stilling til de fleste af raadets indfødte medlemmer ved den haarde behandling, hvorfor biskop Karl af Hamar blev udsat. Allerede før denne tid var han begyndt med at overdrage de vigtigste forleninger til fremmede, der neppe en gang havde den adkomst at være indgiftede i landet, og som af den grund heller ikke skulde have ret til at tage sæde i rigsraadet. Skjønt det neppe kan antages, at kongen ligefrem har optaget mænd som Jørgen Vestenie o. a. i det norske raad, saa har han dog i sin styrelse baade anvendt disse og andre mænd, om hvem det endog tildels kan antages, at de ikke vare adelsmænd. Under den i landet herskende gjæring har han rimeligvis følt sig langt mere sikker paa dem end paa de norske raadsherrer, og saaledes trængtes disse stedse mere tilbage. Den centralstyrelse, som Norge havde faaet, idet den udvalgte thronfølger havde taget fast ophold i selve landet, blev paa den maade ikke til nogen fordel for raadet og for landets selvstændighed, men har rimeligvis netop virket i den modsatte retning. For raadets stilling var det altid afgjørende, at det bragtes i nær berørelse med en kraftig repræsentant for kongedømmet. Rimeligvis er efter 1508 den hele styrelse bleven ledet af kongen personlig gjennem hans kancelli. Da Erik Valkendorf paa kongens forestillinger var bleven erkebiskop, var der heller ikke inden raadet nogen mand, der kunde modsætte sig den maade, hvorpaa kongen trængte raadet tilside. Om den nye erkebiskops forhold til Norge for øvrigt kan der siges meget godt. Til fordel for raadets selvstændighed var hans ansættelse imidlertid ikke, ligesom i det hele taget ikke den forøgede indflydelse, som kongen i de senere aar havde
- ↑ H. Behrmann, Kristjern II.s historie, I, s. LXIX viser, at kongen var paa Akershus 20de Marts 1508, i Skien i Oktober s. a., hvor han bekræftede denne bys privilegier, paa Akershus 21 Oktober 1510, i Kjøbenhavn 8de Aug. 1511, hvor han gav kjøbmændene fra Hoorn frihed til at handle paa Bergen. 81e Septbr. 1512 var han paa Akershus, hvor han med raadet afsagde en dom. I de sidste dage af samme aar var han paa Vardberg slot, hvorfra han gav indbyggerne i Finmarken tilladelse til at kjøbe levnetsmidler hos bønderne i Norge, hvor de vilde. I Decbr. 1507 var Erik Valkendorf i Oslo. Finni Johannæi Hist. ecel. Isl., II, pag. 250. Mai 1510 var kongen paa Akershus. Saml. til n. f. spr. og hist., I, s. 44 flg.
