Hr. Nils Henrikssøn og hr. Olaf Galde gjøre et mislykket forsøg paa at overtage rigets styrelse efter Kristjern II.s flugt i 1523. – Frederik I begynder at udøve regjerings-myndighed i Norge og bliver faktisk herre over landet. – Biskopen af Hamar forhandler i Kjøbenhavn paa raadets vegne om haandfæstningen. – Raadsmøde i Bergen i August og September 1524. – Hr. Vincentius Lunge og Erik Ugerup i raadet. – Kongens norske haandfæstning. – Kongens uddeling af de norske len. – Statholderskab i det norden- og det søndenfjeldske. – Raadets sammenkomster. – Kongens myndighed indskrænkes. – Hr. Vincentius Lunges modstandere i det danske raad. – Hr. Olaf Galde afsættes. – Hr. Vincentius maa overlade Bergenhus til hr. Esge Bilde. – Styrelsen atter lagt i kongens haand. – Raadet træder mere tilbage. – Hertug Kristjerns besøg i Oslo 1529. – Overenskomsten i Bergen af 1450 fornyes. – Hr. Henrik Krummedike. – Ansøgning fra lagmænd og adel. – Lovgivningen under kong Frederik I. – Raadets sammensætning. – Raadsmøde i Oslo 1531. – Norske raadsherrer i Danmark 1531. – Norges og rigsraadets fuldstændige afmagt. – Kristjern II i Norge 1531–1532. – Overenskomsten i Throndhjem 1532. – Frederik I dør. – Rigsmødet paa Bod 1533. – Erkebispen vakler. – Det søndenfjeldske raad erkjender Kristjern III. – Mordscenerne i Throndhjem 3die Januar 1536. – Raadets opløsning. – Slutnings-bemærkninger.
Da Kristjern II i 1513 havde forladt sine riger, vare de to af Norges tre vigtigste borge. Akershus og Bergenhus, i hænderne paa hans tilhængere, Jørgen Hanssøn og biskop Hans Mule, af hvilke den første endog i en skrivelse fra kongen af 1523 kaldes hans statholder i Norge,[1] medens riget for øvrigt var aldeles herreløst. Rigsraadet var saaledes den eneste myn-
- ↑ Dipl. Norv., X, no. 326.
