ligesaa nævnes de i kongens svar paa det ham forelagte udkast til en haandfæstning.[1] Da biskopen vendte tilbage, medbragte han bl. a. fra kongen anmodning til det norske raad om at bevilge ham en almindelig skat. I en anden skrivelse, som samtidig afgik fra det danske til det norske rigsraad, fremstilles sagen derimod, som om det allerede havde bevilget skatten for begge riger, og det norske kun skulde paase dens inddrivelse og nedsendelse til Danmark.[2]
Efter sin hjemkomst drog biskop Magnus lige til Bergen, hvor ogsaa de fleste medlemmer af rigsraadet indfandt sig og vare samlede en del af August og September 1524. Der nævnes her som tilstedeværende erkebiskopen, de fire øvrige norske bisper og biskopen af Hole, samt hr. Vincentius Lunge, hr. Olaf Galde, hr. Gaute Galde, hr. Joakim Gris, Erik Ugerup, Olaf Bagge, Erik Erikssøn og Hans Krukow, ialt otte verdslige medlemmer, af hvilke de fleste synes at være ny tilkomne, Hr. Vincentius og Erik Ugerup vare danske mænd, der før aldrig havde været i Norge; men de havde rimeligvis begge kort i forveien ægtet hver sin datter af hr. Nils Henrikssøn og derpaa som »indgiftede« taget sæde i raadet.[3] Af de øvrige vides med vished kun de to Galder at have tilhørt raadet under Kristjern II. Hr. Joakim Gris var en Nordmand, uden at der vides noget nærmere om hans slægtsforhold.[4] De tre sidste vare ogsaa indfødte mænd, men tilhørte ikke engang nogen sidegren af de gamle storætter. Med optagelsen af de nye medlemmer maa det denne gang være gaaet høist uregelmæssig til.[5] Saalænge kongen endnu ikke var kronet og hyldet og hans haandfæstning ikke vedtagen, skulde han ikke have kunnet udnævne nogen raadsherre. Paa den anden side kunde neppe heller raadet paa egen haand indlade sig paa at optage saadanne. Hr. Joakim Gris og Erik Erikssøn nævnes allerede i Juni 1524 paa en maade, der antyder, at de da tilhørte det sønden-
- ↑ Dipl. Norv., VII, no. 584. Smlgn. X, no. 418. C. F. Allen, anf. st., IV, 2, s. 229. 235.
- ↑ Dipl. Norv., VII, no. 587, 588.
- ↑ Om tiden for deres giftermaal smlgn. L. Daae i Historisk tidsskrift, III, s. 242, 244.
- ↑ Samlinger til det norske folks historie, IV, s. 118.
- ↑ De fire norske medlemmer kunne allerede i Kristjern II.s sidste aar være komne ind i raadet. Hvorvidt den gang ogsaa ridderen hr. Karl Knutssøn, hr. Knut Alfssøns søn, der faldt under Stockholms beleiring, har tilhørt det norske raad, er vistnok høist usikkert.
