Side:Det norske rigsraad.djvu/382

Denne siden er ikke korrekturlest
366

fjeldske raad,[1] medens hr. Vincentius og Erik Ugerup først optræde som raadsherrer i Bergen. Men der høres intet om, hvorledes dermed er gaaet til.[2]

Paa mødet i Bergen afgjordes rimeligvis mange sager. Saaledes maa der her være forhandlet om den fremtidige besættelse af alle rigets len, hvorved man navnlig vilde have opretholdt aftalen fra 1523 om, at hr. Olaf Galde skulde have Akershus slot og len, medens hr. Vincentius allerede var traadt i sin afdøde svigerfaders sted som høvedsmand paa Bergenhus. Om det i 1523 passerede blev der udstedt en erklæring. Man imødekom ogsaa kongens ønsker ved at bevilge den af ham forlangte »landehjælp«. Ligeledes afgjordes retssager. Derhos sendte man Kristjern II sin opsigelse af huldskab og troskab.[3] Fremdeles beskjæftigede raadet sig her med undersøgelser om det store opløb i Bergen 1523, hvorom der var indgivet klager til det danske raad, som dette igjen havde henvist til det norske.[4] Forhandlingernes vigtigste gjenstand var dog den haandfæstning, som skulde forelægges den nye konge til antagelse, og hvorom der allerede under biskop Magnus’s ophold i Danmark var opnaaet en foreløbig aftale. I den form, hvori den endelig blev vedtagen, nedsendtes den med hr. Vincentius. Lunge til Danmark, hvor den antoges af kong Frederik paa Riberhus 24de November 1524.[5] Biskoperne af Bergen og Hole samt hr. Joakim Gris deltoge ikke i beseglingen og nævnes heller ikke i haandfæstningen, hvorimod kansleren, Mathias Hvoruf, skjønt han ikke omtales i denne, har hængt sit segl derunder.[6] Det egentlige kongevalg foregik 23de August.[7] Af haandfæstningens bestemmelser have følgende betydning for rigsraadets forhold til kongen og statsstyrelsen i almindelighed.

Kongen maatte ikke uden raadets samtykke lægge adeligt gods under sig eller kronen; – ingen adelsmand skulde forbryde sit gods under kronen, medmindre han førte avindskjold

  1. Dipl. Norv., VII, no. 584.
  2. I en kilde heder det endog, at hr. Vincentius paa egen haand skal have optaget »mange«, deribl. Erik Ugerup i raadet. Gustaf I.s. registratur, V, s. 215.
  3. Dipl. Norv., I, no. 1067, 1068; VII, no. 591, 593; IX, no. 532. Om opsigelsen sendtes ogsaa meddelelse til Gustav I. VIII, no. 526.
  4. Dipl. Norv., VI, no. 695, 696, 697. Smstds. no. 698 en anden klage fra Norge for det danske raad, rimeligvis fra høsten 1523.
  5. Dipl. Norv., VII, no. 594.
  6. Af Dipl. Norv., VII, no. 600, s. 618, sees, at de søndenfjeldske raadsherrer beseglede haandfæstningen i Januar 1525 i Oslo.
  7. Dipl. Norv., IX, no. 534.