Side:Det norske rigsraad.djvu/388

Denne siden er ikke korrekturlest
372

opkrævede af statholderne og derefter nedsendte til kongen. Ligesaa opkrævedes afgifterne af de mindre nordenfjeldske len gjennem hr. Vincentius.[1] En regelmæssig raadssammenkomst er maaske, ialfald søndenfjelds, bleven afholdt i de første maaneder af hvert aar. Saaledes vare i Februar 1526 biskoperne af Hamar og Oslo, hr. Olaf Galde, kansleren, abbed Hans i Hovedøen, hr. Gaute Galde, Erik Ugerup og Erik Erikssøn samlede i Oslo.[2] Hvor raadet optraadte dømmende, nøiedes man nu ofte med en eller to medlemmer.[3] Paa mødet i Malmø 1524, hvor der bl. a. forhandledes med Sverige om Viken, var det norske raad ikke repræsenteret og deltog saaledes ikke i de der fattede beslutninger.

Den store myndighed, som udøvedes af erkebiskopen og de to norske statholdere, var alene opnaaet ved en tilsvarende indskrænkning af kongens. Saaledes har hans raadighed over forleninger nu neppe bestaaet uden i navnet. Dette var formodentlig ogsaa tilfældet med hans raadighed over de kongelige kapeller krongodset.[4] Myntregalet synes at være fuldstændig opgivet af kongen og overdraget statholdere og biskoper.[5] Derimod har kongen, som det synes uden i forveien at have indhentet raadets samtykke, bekræftet privilegier for de tydske kjøbmænd i Norge og for enkelte kjøbstæder, dog under forbehold af, at dette kun skulde gjælde indtil hans kroning.[6] Uagtet denne ved haandfæstningen var stillet i sikker udsigt, kom den dog aldrig istand, hovedsagelig fordi hr. Vincentius paa alle maader arbeidede paa at hindre dens afholdelse. Han støttedes heri af det norske raad mod det danske.[7]

En ordning af de norske forhold, som den, der var istand-

  1. Norske rigsregistranter, I, s. 9. Smlgn. Dipl. Norv., VII, no. 668, 675.
  2. Saml. til det norske folks spr. og hist., I, s. 485 flg. Smlgn. 491 flg.
  3. Dipl. Norv., VIII, no. 556, 566. En hentydning til raadets dømmende virksomhed i Meddel. fra det n. rigsark., I, s. 206. 1525 har der maaske været et alm. raadsmaade. D. N., VII, no. 611, og i 1527 et nordenfjeldsk. Gustaf I.s reg., V, s. 217 flg.
  4. Norske rigsregistr., I, s. 1–10. Dipl. Norv., VII, no. 615, 616. I 1525 havde dog kongen saa megen indflydelse, at han fik raadet til at anerkjende hans udnævnelse af en dansk mand til abbed i Hovedøens kloster. Lange, Kloserhistorie, 2 udgave, s. 420.
  5. Norske rigsregistr., I, s. 10.
  6. Dipl. Norv., V, no. 1042; VI, no. 698. Norske rigsregistr., I, s. 6. Willebrandt, Hansische chronik, III, s. 88.
  7. Smlgn. ol. a. Dipl. Norv., VII, no. 650, 652, 657.