forandringer. Hr. Joakim Gris og Olaf Bagge nævnes ikke efter 1524, medens Erik Erikssøn endnu omtales som raadsherre i 1532. Hr. Olaf Galde overlevede ikke længe sin afsættelse. Efter 1526 nævnes den nye, danskfødte abbed i Hovedøen, Hans Anderssøn som medlem af raadet, i hvilket ogsaa flere af hans formænd havde havt sæde.[1] Derhos fik raadet senere tre verdslige danske medlemmer i hr. Eske Bilde, hr. Nils Lykke og hr. Klaus Bilde. Men naar dette er skeet, kan ikke sees. Hr. Nils var, som indgiftet, berettiget til at tage sæde i raadet, hvorimod de to Bilder ikke havde en saadan adkomst. De ere maaske først meget sent blevne optagne i raadet, dog inden September 1533.[2] Derimod synes ikke hr. Mogens Gyldenstjerne paa Akershus at have været optagen i raadet.[3] Erik Hack, der i 1536 synes at omtales som raadsherre, kjendes ikke ellers.[4] Som kansler og provst ved Mariakirken blev Mathias Hvoruf staaende indtil høsten 1532, da han efterfulgtes af den danske adelsmand Morten Krabbe.[5] Hvor raadet i denne tid skriver til kongen, undertegner det sig hans »kapellaner og tro tjenere«. Ved kapellanerne maa forstaaes samtlige geistlige medlemmer.
At der af hensyn til retspleien har været afholdt regelmæssige raadsmøder saavel sønden- som nordenfjelds, kan neppe betvivles. Dog kjendes kun lidet dertil. I Marts 1531 vare Hans Reff, kansleren, abbed Hans og Erik Erikssøn samlede i Oslo. De behandlede der med Oslo lagmand en retssag, som allerede var afgjort under raadsmødet i 1529. Parterne afvistes, indtil de kunde fremføre sine bevisligheder for »alt Norges riges raad«.[6] Til den paafølgende sommer var det norske raad tilsagt at indfinde sig i Kjøbenhavn og der forhandle sammen med det danske. Kongen havde ogsaa indkaldt repræsentanter for kjøbstæder og almue.[7] Disse mødte dog ikke, hvorimod om som-
- ↑ Lange, De norske klostres historie, anden udg., s. 420. Saml. til norske folks spr. og hist., I, s. 485 flg. Smlgn. s. 372, note 5.
- ↑ Dipl. Norv., IV, no 1101. Paludan-Müller, Aktstykker til grevens feide, II, no. 49. I 1534 klagede hr. Klaus Bilde over raadets faatallighed. Dipl. Norv., VIII, no. 722.
- ↑ Dipl. Norv., IX, no. 637.
- ↑ Paludan-Müller, Aktstykker til grevens feide, II, no. 102.
- ↑ Skjønt ikke kronet konge, benyttede Frederik I baade sekret og signet. Af denne sort har han imidlertid havt flere, større og mindre. I rigsarkivet haves aftryk af 6 forskjellige af disse signeter.
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 1079.
- ↑ Norske rigsregistranter, I, s. 28. Et norsk raadsmøde, som var
