Hans Krukow.[1] Derimod har neppe almuens repræsentation været meget talrig.[2] Der er paa dette rigsmøde forhandlet om mange anliggender, vedkommende Norges forhold og de punkter, hvori rigets selvstændighed og raadets myndighed var tilsidesat. Med hensyn til rigets fremtid vedtoges, at der ikke skulde holdes noget eget norsk kongevalg, men at rigsraadet skulde samles med det danske for at vælge konge ved St. Hanstid 1534, og at landet indtil da skulde styres af raadet, dog saaledes at de daværende befalingsmænd over lenene skulde beholde disse. De fattede beslutninger kundgjordes senere af erkebiskopen og raadet.[3]
Paa Bod var stemningen for en fortsat forening med Danmark, men paa et grundlag, som nærmest svarede til det, der var forudsat i den sidste haandfæstning. Efter mødets sammensætning var ogsaa dette at vente. Dog have neppe alle været enige deri. Erkebispen havde andre tanker, og hr. Eske Bilde sees netop paa den samme tid at have betragtet det danske raad som sin egentlige overordnede, som den myndighed, hvilken han var ansvarlig for Bergenhus. Da de fattede beslutninger skulde opfyldes i 1534, gjorde erkebiskopen vanskeligheder. Han kom med hr. Nils Lykke og Hans Krukow til Bergen, men undslog sig der for at drage til det fælles danske og norske raadsmøde. Men han kunde ikke beslutte sig til noget bestemt skridt. Med de to andre lod han hr. Eske Bilde drage med fuldmagt til Danmark og medgav ham en instruktion for de øvrige norske rigsraader, som mødte der. Ja, han gik endog saavidt, at han bemyndigede to navngivne medlemmer af det danske raad til sammen med dem at optræde paa Norges vegne.[4] Mødet i Kjøbenhavn kom imidlertid ikke istand, og man var saaledes lige langt fra en endelig ordning. Under denne halve tilstand arbeidedes fra begge de stridende partier i Danmark paa at vinde Norge. Erkebiskopen vilde helst have afgjørelsen udsat, medens de søndenfjeldske rigsraader snart lode sig overtale til at slutte sig til hertug Kristjern (III.s) parti, der nu havde det danske raad paa sin side.[5]
I Februar 1535 var det søndenfjeldske raad samlet i Oslo, formodentlig for efter gammel sædvane at paakjende retssager,
