Ved udarbeidelsen af dette skrift har det været tanken at levere en skildring af rigsraadets stilling i vort fædrelands historiske udvikling fra det trettende til det sekstende aarhundrede. Som den politiske repræsentation for rigets aristokrati og hierarki og som den institution, der under Norges forening med Danmark og Sverige skulde være bæreren af landets særlige interesser og opretholde dets selvstændighed, afgiver rigsraadet til enhver tid i den periode, hvori det bestod, en sikker maalestok for Norges indre kraft. Af denne grund er ogsaa fremstillingen anlagt paa at vise rigsraadet ikke alene i dets forhold til kongedømmet og for unionstidens vedkommende til de to andre rigers raad, men ogsaa i dets forhold til de ved det repræsenterede samfunds-klasser. Saaledes er det navnlig blevet nødvendigt at tage meget hensyn til aristokratiet og dettes stilling i samfundet. Derigjennem har den hele fremstilling faaet en bred basis, saaledes at den tillige omfatter vigtige partier af Norges politiske historie i det ovenfor angivne tidsrum. Navnlig gjælder dette tiden efter 1400, hvor den politik, som dronning Margrete og de følgende unions-regenter fulgte i sit forhold til det norske rigsraad, indbyder til en mere indtrængende undersøgelse. Men netop her ere kilderne af den beskaffenhed, at man kun sjelden føler fast grund under sine fødder, og saaledes bliver det netop i disse afsnit endnu mere end ellers en nødvendighed at afgrænse fremstillingen til de foreliggende fakta og nøies med, hvad deraf kan udledes.
De kilder, af hvilke stoffet for et skrift som dette maa øses, ere kun sjelden meget righoldige. Under dets udarbeidelse har der ogsaa fremstillet sig flere spørgsmaal, som dels aldeles ikke, dels blot paa en utilfredsstillende maade kunne besvares. I saadanne tilfælde har det enten været nødvendigt at nøies med en
