paa at skabe den gamle høiadel farlige rivaler. Saafremt han har havt klare forestillinger om de fremtidige mulige følger af det skridt, han gjorde ved til høibyrdigheden at lægge et nyt grundlag for adelen, har det snarere for en del været hans hensigt at give de gode ætter, som ikke vare repræsenterede i lendermændenes kreds, lettere adgang til at opretholde sin stilling i samfundet og støtte en samfundsklasse, hvori kongedømmet kunde finde hjælp under den fortsatte gjennemførelse af de grundsætninger, som det havde ført frem til seier. For denne samfundsklasse medførte de fordele, som nu bleve tilstaaede hirdens medlemmer, vigtige følger. Den fik det ydre præg paa at være en adel; den blev henvist til at arbeide paa at gjøre de ny opnaaede fordele arvelige og sikre sig en fast stilling, som lavere adel. Om den end ikke kunde tænke paa at maale sig med de første slægter i landet, over hvis oprindelse der endnu tildels hvilede en sagnhistorisk glans, blev den dog i alle fald gjennem sine privilegier skilt fra folkets øvrige masse, saalænge den kunde opretholde disse. Det var en samfundsklasse, der var henvist til at indtage en lignende mellemstilling, som de gamle haulder i sin tid havde gjort. Medens disse alene havde støttet sig til sin gode byrd og traditionen, kom der for deres nye arvtagere et andet moment til i de dem tilstaaede privilegier. Hvad der skede med lendermændene, skede ogsaa med de andre samfundslag, hvoraf den hele hird rekruteredes. Nogen øieblikkelig virkning paa lendermændenes eller baronernes kreds kan dette ikke have havt. Den stod fremdeles lige høit og var i besiddelse af de store formuer. Den kunde saaledes foreløbig uden frygt se paa andres mulige forsøg paa at nærme sig op imod den. Men dog var der givet disse andre alle ydre betingelser for at hæve sig op, saafremt de kunde skaffe sig alle de indre.
Hirdmandsklassens eller den lavere adels opnaaelse af en delvis ledingsfrihed aabnede en mulighed for, at den engang begyndte adskillelse mellem de høiere lag af samfundet ialfald for en tid kunde stanse. Denne klasse blev derved i virkeligheden løftet i veiret, og dens mere udmærkede stilling i samfundet blev bygget paa en grundvold, der svarede til den, hvorpaa de høieste klasser for eftertiden tildels maatte bygge sin egen indflydelse. Ved denne forandring kan de mindre ætters forsvinden være bleven udsat, idet deres medlemmer derved fik en ydre opfordring til at hævde sin stilling. At de have fulgt denne, maa antages som ganske sikkert. I den følgende tid
