raad. Af dem var den ene baronen, hr. Bjarne Erlingssøn, en af de mest fremtrædende personligheder i aristokratiets kamp mod den høie geistlighed, – den anden var kansleren, Bjarne Lodinssøn. Med dem fulgte den ogsaa tidligere ved underhandlinger anvendte Franciskanermunk, broder Mauritius og biskop Peter af Orknøerne, samt ridderen, hr. Vidkunn Erlingssøn, hr. Bjarnes broder, tillige med Jon Finnssøn (af Ænesætten), Isak Gautssøn (af Tolgaætten), Andres Peterssøn, Eilif Arnfinnssøn og Audun af Slinde. Om de sidste forlyder der intet med hensyn til, hvorvidt de paa denne tid have været medlemmer af det snevrere raad. Med undtagelse af hr. Vidkunn have de endnu neppe en gang været riddere. Ialfald er han den eneste, som i ægteskabstraktaten fører denne titel.[1] Foruden hr. Bjarne Erlingssøn og kansleren har rimeligvis hr. Vidkunn allerede paa denne tid været medlem af det snevrere raad, hvad han i ethvert fald var i 1285, som i det følgende vil blive omtalt. Derhos kan maaske broder Mauritius have været regnet for en af kongens raadgivere paa samme maade, som de mænd, der tidligere i det 12te aarhundrede forekomme under denne titel, medens der neppe er nogen grund til at antage det samme om gesandtskabets øvrige verdslige medlemmer. Hvad endelig biskop Peter angaar, da behøver han ikke at have været med i gesandtskabet lige fra Norge af. Det er unegtelig paafaldende, at ved denne anledning ingen biskop fra det egentlige Norge blev medtagen. Under den herskende strid mellem stat og kirke synes det, som om de styrende herrer ikke have ønsket at se nogen af dem som deltagere; men da nu en gang et høiere geistligt medlem maaske ikke godt
- ↑ Han kaldes: Viuenus miles frater Bernerii militis, medens de øvrige ikke nævnes med nogen titel. Hr. Bjarne var ellers paa denne tid ikke miles (ridder), men allerede forlængst baron. Acts ofthe parliaments of Scotland, vol. I, mellem acta parliamentorum Alexandri III. P. A. Munch, (anf. st., IV, 2, s. 23) gjør dem alle til riddere, medens han s. 28 kun nævner hr. Vidkunn med denne titel. Jon Finnssøn blev ialfald senere ridder; men dette har vel mere været af hensyn til hans fornemme byrd, end til hans begavelse. Ogsaa Audun paa Slinde blev siden mindst ridder, og Isak Gautssøn blev baron. Andres Peterssøn kjendes ikke ellers, men er maaske en slægtning af den hr. Peter Andressøn, i hvem P. A. Munch, (anf. st., IV, 2, s. 333) tror at se en søn af Andres Plytt; maaske er han en slægtning af Serk Peterssøn paa Austraat. Eilif Arnfinnssøn var maaske i nær slægt med Naustdalsætten. Da de skulde være gidsler, maa de i ethvert fald have været af høibyrdige og rige ætter.
