Her nævnes foruden erkebiskop Jørund og biskoperne Narve af Bergen og Eyvind af Oslo endnu navnene paa tyve norske herrer, der med dem indestode for, at de norske fyrster skulde holde den indgaaede overenskomst. Disse vare hr. Bjarne Erlingssøn, hr. Thore biskopssøn, hr. Jon Brynjulfssøn, hr. Isak Gautssøn,[1] hr. Erlend Aamundessøn, hr. Vidkunn Er- lingssøn, hr. Bjarne Lodinssøn (juris civilis professor), hr. Guthorm Gydassøn, hr. Thorvald Thoressøn, hr. Jon Ivarssøn, hr. Erlend Arnessøn, hr. Sighvat af Leirhole, hr. Agmund Sigurdssøn af Hestbø,[2] samt nogle andre, hvis navne ikke kunne kjendes i den form, hvori de findes gjengivne i det uddrag af forliget, som nu kjendes.[3] I dem har man efter al rimelighed en del, maaske de fleste af de baroner og riddere, som udgjorde de kongelige brødres mindre eller større raad. Der forekommer i denne fortegnelse flere, som havde besiddelser i hertugens landsdele, og som maaske ogsaa ved siden deraf have havt sysler under ham. Efter hvad der ovenfor er antaget, maa disse netop have været medlemmer af hertugens raad, som nu ved denne anledning optraadte samlet med kongens. Flere af
- ↑ Hr. Isak blev i 1288 gjort utlæg paa grund af sin optræden efter sin faders, hr. Gaut af Tolgas drab. P. A. Munch (Norske folks hist., IV, 2, s. 153 flg.) vil slutte, at det var kongen, som fik ham dømt, og antager, at hr. Isak først efter kongens død kom hjem. Men dette holder neppe stik. Ialfald har hr. Isak allerede i 1295 været hjemme og en betroet mand.
- ↑ Hr. Agmund af Hestbø har rimeligvis enten tilhørt en sidelinje af den samme æt, som Baard og Jon af Hestbø (rimeligvis fader og søn), der levede under Haakon Haakonssøn, eller ogsaa har han faaet gaarden ved giftermaal med et kvindeligt medlem af deres æt. Jeg har tidligere (Hist. tidsskr., anden række, II, s. 90 flg.) opstillet den formodning, at der af navneligheden kan hentes bevis for et slægtskab mellem Hestbøætten og den æt, som eiede Spaanheim og Byre og siden – maaske gjennem giftermaal med hr. Sigurd Brynjulfssøns sønnedatter – arvede Aga. Navnene Baard og Agmund forekomme i begge ætter og synes at antyde et slægtskab. Da der ligeledes anes et slægtskab mellem disse og ætterne paa Tolga, Hatteberg og Jaastad, staar man her overfor et vidløftigt ættekomplex, der var udbredt over Ryfylke, Søndhordeland og Hardanger. (Anf. st., s. 79 flg.) Den »Ommund« Aga, som levede i begyndelsen af det 17de aarh., er maaske en efterkommer af Spaanheims- og Byre-ætten, som i dette tilfælde endnu lever i Hardanger. Smlgn. J. J. Aga, Slægttavler væsentlig vedk. Ullensvang, s. 203. – Da hr. Basse Guthormssøn i 1296 nævnes foran hr. Agmund, har han maaske ogsaa hørt til hertugens raadgivere. Dipl. Norv. I, no. 84. Smlgn. nedenfor, s. 81, note I.
- ↑ Huitfeldt, Erik Menved, Kristofer II og Valdemar Atterdag, s. 24.
