Side:Det norske rigsraad.djvu/9

Denne siden er ikke korrekturlest
IX
Side.

aristokrati. – Raadet indordnes paa ny i den monarkiske samfundsorden. – Det lavbyrdige element synes atter at faa betydning inden raadet. – Sira Botolf Haakonssøn og Salomon Thoraldessøn. – Geistligheden i kong Haakons raad. – Hr. Snare Aslakssøn og Bjarne Audunssøn. – Lagmændene i raadet – Haakon V og Philip den smukke. – Raadet vedbliver efter sin sammensætning væsentlig at være en aristokratisk institution. – Den forudgaaende udvikling har sin store betydning til at gjøre raadet, navnlig det mindre, mere fast. – Kong Haakon tog et mere udviklet raad i arv. – Hans foranstaltninger maa nærmest have sigtet til at udvikle det snevrere raad. – Dette manglede dog endnu sin sidste afslutning || style="vertical-align:bottom" | 72

V. Raadet i kong Haakon Magnussøns senere regjeringsaar, 1308–1319. Retterboden af 17de Juni 1308 er efter sine indledningsord ligefrem rettet mod aristokratiet. – Kong Haakons reduktion og almindelige inddragning af syslerne. – Kongen erklærer selv at ville være hirdstyrer og afskaffer jarle- og lendermands-værdigheden. – Keysers, Munchs, Aschehougs og Sars’s opfatning af retterboden af 1308 og dennes virkninger paa aristokrati og raad. – Baronernes og hirdstyrernes ret til at være kongens selvskrevne raadgivere ophører fra nu af. – Riddernes stilling meget forskjellig fra baronernes. – Det snevrere raad udskilles nu fra det større og faar sin endelige afslutning. – For aristokratiet i sin almindelighed har retterboden ikke havt den indgribende betydning, som tidligere forfattere tildels have tillagt den. – Kong Haakon afskjærer aristokratiet adgangen til at berige sig af krongodset. – Raadets medlemmer blive den første klasse i samfundet. – Retterboden afslutter en længere udvikling. – Raadet bliver en fastere institution. – Kong Haakons foranstaltninger ere ikke ubetinget til aristokratiets skade. – Store ætter synke ned. – Der danner sig paa ny et lokalt bonde-aristokrati. – Biskoperne i kong Haakons raad. – Den kongelige kapelgeistlighed. – Dennes oprettelse tildels fremkaldt ved administrative hensyn. – Kongens, raadgivere og omgivelser 1308–1319. – Omfanget af raadets myndighed i tiden indtil Haakon V.s død. – Forretningsordenen i denne konges tid 94
VI. }