Side:Det norske rigsraad.djvu/96

Denne siden er ikke korrekturlest
80

korsbroder i Nidaros, senere biskop i Oslo. Gibbon marskalk har som udlænding neppe staaet kongen saa nær, som de øvrige her opregnede personer. Paa denne maade faar man – foruden erkebiskopen, de øvrige biskoper og provsten ved Apostelkirken – et antal af 22–23 mænd, der maa antages at have været kong Haakons raadgivere.

Hvorvidt der af disse navne, lader sig udlede bestemte slutninger med hensyn til de grundsætninger, efter hvilke kong Haakon ved sin regjeringstiltrædelse har sammensat sin kreds af mere betroede raadgivere, synes noget usikkert. P. A. Munch[1] har med adskillig bestemthed udtalt som sin opfatning, at Haakon som konge maa have lagt an paa at beholde de samme omgivelser, som han havde, medens han var hertug. En saadan tanke var i sig selv ikke urimelig, og det maa erkjendes, at der er adskilligt, som kan støtte denne mening. Om nogle af de nævnte medlemmer af raadet vides det med bestemthed, at de hørte hjemme i de landsdele, som indtil 1299 dannede Haakons hertugdømme. Saaledes var hr. Jon Ivarssøn Raud, der havde hjemme paa Romerike i det tidligere hertugelige len, efter al rimelighed en hos Haakon høit anseet mand, siden han lod sin datter Agnes gifte sig med hans søn, hr. Hafthor Jonssøn. Hr. Isak Gautssøn af Tolga havde sin ættegaard og formodentlig ogsaa sit meste jordegods i Ryfylke, der havde været en af de landsdele, som hørte til Haakons hertugdømme. Mærkesmanden, hr. Agmund Sigurdssøn af Hestbø, hørte ligeledes hjemme i den samme egn. Om hr. Sæbjørn Helgessøn har det været formodet, at han ogsaa skulde være fra denne egn. Ialfald eiede han gaarde i Ryfylke.[2] For hr.

  1. Det norske folks historie, IV, 2, s. 333: »Overhoved lader det til, at kong Haakon saa vidt muligt har beholdt de samme omgivelser, han havde som hertug: de fleste af hans høitstaaende mænd synes at have været fra Østlandet eller Ryfylke, det vil sige fra de dele af landet, der udgjorde hans hertugelige len, og hvor han saaledes allerede tidligere havde havt anledning til at gjøre deres bekjendtskab«.
  2. Smlgn. Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 71, hvor der ogsaa antydes slægtskab mellem hr. Sæbjørn, Losneætten og eierne af Belgaarden i Bergen. At hr. Sæbjørn endnu før hertugens thronbestigelse hørte til hans nærmeste omgivelser, fremgaar af Dipl. Norv. IV, no. 16. Smlgn. den følgende note. Absalon Pederssøn i sin Norges beskrivelse (N. Nicolaysen, Norske magasin, I, s. 134) vil have ham til at være fra Sogn. Navnet Sæbjørn er maaske hyppigere i det vestenfjeldske, men forekommer dog ogsaa i stedsnavne paa Østlandet.