at den skildring, der flere hundrede aar længere nede i tiden blev given af ham, at han »var den rigeste, bedste, rundeste, snildeste og sagtmodigste baron, som være kundes, i alle henseender medfører sandhed.[1]
Hr. Bjarne og hans broder, hr. Vidkunn, vare paa denne tid ubestridelig rigets mest høibyrdige mænd og i besiddelse af store riglomme. Af dem var hr. Bjarne derhos raadgiverkredsens ældste medlem. Tillige med hr. Thore biskopssøn var han vistnok den eneste, der var tilbage af Magnus Lagabøters raad. Efter 1299 har han neppe havt nogen formand i raadet og nævnes derfor siden først i alle tilfælde, hvor han omtales sammen med andre af dettes medlemmer.[2] Mellem baronerne skulde efter hirdskraaen den indbyrdes rangfølge udelukkende bestemmes efter tiden for deres udnævnelse, saaledes at de ældste vare de første i rang. Hr. Bjarne var lendermand eller baron allerede i 1273 og havde rimeligvis rang umiddelbart foran hr. Thore biskopssøn, som den gang var kansler og i 1277 omtales som lendermand umiddelbart foran hr. Audun Hugleikssøn. En mand, der stod i en saa fremragende stilling, som hr. Bjarne, kunde vanskelig holdes udenfor raadet, saafremt han selv ønskede at være medlem af dette. Det samme gjaldt dog ogsaa, skjønt selvfølgelig ikke med samme styrke, de øvrige baroner og riddere, der repræsenterede de store og rige ætter.
Men om saaledes kong Haakon ikke har havt frie hænder i denne henseende, forsaavidt han ikke kunde undlade at medtage mellem sine egne raadgivere de fornemme mænd, der havde indtaget denne stilling i hans broders regjeringstid, kunde det antages, at han var aldeles ubunden med hensyn til, hvem han selv bagefter vilde optage i denne kreds. Tildels var dette ogsaa tilfældet, og maaske navnlig forsaavidt det gjaldt det snevrere raad, men dog ikke helt. At afvise de høibyrdige ætters krav paa at opnaa baronværdigheden og dermed træde
- ↑ Absalon Pederssøn i sin Norges beskrivelse, N Nicolaysen, Norske magasin, I, s. 135.
- ↑ At den svenske kongesøn Erik Valdemarssøn, da han i 1308 var hos kong Haakon, nævnes som medlem af raadet foran hr. Bjarne (Dipl. Norv. IX, no. 79), gjør her intet til sagen. Dette skede af hensyn til hans kongelige herkomst. Paa samme maade nævnes ogsaa i 1250 hr. Philip Laurentssøn foran »baronerne«. (Smlgn. s. 14 ovenfor). Naar hr. Audun Hugleikssøn omtales som »den høieste« i raadet (s. 49, note 2), kan dette neppe have hensyn til hans anciennetet som baron, men kun til hans indflydelse og slægtskab med kongehuset.
