18
INNLEDNING
trækkes og frastøtes jeg på enkelt-individers vis.
Den næste iagttagelse han gjør er denne: Ved å sammenholde de forskjellige fæno mener, individuelle, nationale og internationale, som tiltrækker og frastøter mig, har jeg fåt øie på en viss metode i galskapen : Visse literaturlinjer, visse literaturstrømninger tiltrækker mig avgjort, og der er altid en indre filosofisk sammenhæng mellem dem. Det samme gjælder dem som frastøter mig.
Skulde jeg herav kunne slutte, at jeg selv til en viss grad er en funktion av og uttryk for visse literacurfænomener og tidsstrømninger, at jeg selv som forskende intelligens er så å si åndelig tids- og stedsbundet?
Utvilsomt.
En ydmygende og smertelig opdagelse for én som tilstræber den høiesteform av objektivitet."
Literaten så formelig tragisk ut.
Så lysnet hans ansigt.
"Jeg har det, Sancho Panza ! Hvad gjør det altsammen, når jeg allikevel ser Helheten, ser retninger jeg selv hænger sammen med, og som jeg ikke hænger sammen med, gjennem strømme denne Helhet — og mig selv som en liten organisk sammenhørende del av denne Enhet. På denne måten kommer vi efter en stor hemmelighet: Man kan på engang tilhøre Helheten som en liten del, en underordnet
