i 7 Conjugationer efter de forskjellige Vocalovergange; og til disse Conjugationer henhöre i Regelen alle Verba primitiva.
Anvender man samme Inddelingsgrund i Sanskrit, saa vil man see, at Verba primitiva der ogsaa i Regelen danne deres Præt. (Perf.), hvilket svarer til Præt. Imperfectum i Oldnorsk, ved Vocalforandringer, som for en meget stor Deel svare til de oldnorske, hvilket nedenfor under Tempora bliver nærmere paaviist.
Den anden Classe af Verba i Oldnorsk bestaaer af de deriverede, hvilke ikke danne Imperf. ved Vocalforandring, men ved ydre Tilsætning (eller Omskrivning). Det samme er Tilfældet med de deriverede Verber i Sanskrit. Saavel Causalia og Desiderativa som Denominativa omskrive Perfectum.
De saakaldte Verbalgenera, Activ, Passiv og Medium, have i Sanskrit, som i Græsk, egne Former. De sildigere afledede Sprog lægge derimod en Tendents for Dagen til at opgive Pass. og Med. som egne Former og at erstatte dem ved Omskrivninger. Sanskritsproget selv synes at indeholde en Tendents til at opgive Medium, da Brugen deraf er noget uregelmæssig. Wilson siger derom p. 114 i sin Grammatik: „In ordinary usage however, the distinction of import is little observed, and some verbs are conjugated in one voice, some in the other, and some in both, without much attention being paid to their signification or relations.“ I Prakrit forekommer af Pass. kun Præs. og Imperat. samt Participier, i Pali viser det sig stærkt i Aftagende, i Bengalsk og Hindustansk omskrives det stedse, i Gotisk har det blot Præsens Ind. og Conj. Af Medium forekomme i Prakrit og Gotisk ringe Spor, medens det af Pali, Beng. og Hind. er aldeles forsvundet.
I Oldnorsk kjendes intet Spor af Medium,[1] som særegen Verbalform.
- ↑ En Deel Verba forene under samme Form activ og neutral Betydning. Heri turde ligge Spor til et tabt Medium, der maaskee oprindelig ved særegne Flexionsendelser kan i Oldnorsk som i Sanskrit have adskilt sig fra Activ. Saaledes heita, at hede og at kalde; nagga, at gnide og at kives; strjuka, at flygte, og at klappe, stryge; vega, veje, (neutr.) og svinge et Sværd; vikja, vige og före tilside; gista, at være Gjæst, og at modtage en Gjæst; sjóda, koge (act. og neutr.); hvolfa, hvælve, vælte (act. og neutr.), o. m. fl.
