beslæg- Sprog, med Undtagelse maaskee af Zend,[1] har særegne Former for alle disse Modi. Imperativ findes i alle, Potential i Pali, Spor af Precativ i Prakrit og Hindustansk.
Conjunctiv. I Oldnorsk og Gotisk er Conjunctiv indtraadt omtrent i samme Functioner, som Potent. Precat. og Condition. have i Sanskrit; og ligesom य, j, इ, i, ए, e, er et væsentligt Kjendetillæg i disse Former i Sanskrit saaledes ogsaa i Conj. i Oldnorsk.[2] Man sammenligne: अभोत्स्यम्, ab῾otsjam, Condit. af बुध्, bud῾, indsee; बोदेयम्, bod῾ejam, Potent., बुध्यासम्, bud῾jâsam. Precat. af samme, — med Præs. Conj. af fara, at reise: fara, farir, fari, farim, farit, fari, eller Imperf. Conj. af binda, at binde: bynda, byndir, byndi, byndim, byndit, byndi.
Dette dannes deels af den rene deels af vocalforandrede (gunerede) Rod f. Ex.
| Oldnorsk. | Sanskrit. | ||
| Rod: | Imp. | Rod: | Imp. |
| far, (reise) | far | क्रम्, kram, (gaee) | krama (2 Pers. Sing.). |
| अट्, aṭ (vanke om) | aṭa, | ||
| grip (gribe) | grip | इर्ष्य्, irs̔j, (misunde), | irs̔ja, |
| bug (böie) | bug | लुभ्, lub῾, (attraae), | lub῾ja, |
| gif (give) | gef | सिध्, sid῾, (styre), | svedja, |
| स्विद्, svid, (svede), | svedja, | ||
| skut (skyde)[3] | skjót | उख्, uk῾, (gaae), | ok῾a, |
| क्रुश्, krus̓, (raabe), | kros̓a. | ||
Infinitivendelsen i Sanskrit, tum (egentlig, ligesom det latinske Supinum, Accusativ af et Nom. paa tus) gjenfindes i Pali og Prakrit; det sidste har dog i mange Tilfælde sat
- ↑ Bopp erklærer i sin Vergl. Gramm. S. 620-21, at Zend har de samme Modi, men tilföier dog, at han dengang endnu ikke havde fundet Exempel paa Conditionalis.
- ↑ I Græsk og Latin spores ogsaa i Conjunct. og Optat. en mærkelig Tendents mod Lyden af i og e.
- ↑ Rask har i sin Udgave af B. Haldorsens Lexicon opfört Præs. Ind. som Rod; jeg antager derimod, med Munch og Unger, at alle Verbalstammer bör föres tilbage til Rödder med en af de tre Hovedvocaler a, i eller u.
